Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Ny Audi A4 allroad quattro - den perfekte ledsager i alle situationer

Bil nyt 
14/01/16 

Detroit Auto Show 2016 – den nye Audi A4 allroad quattro er indbegrebet af et enestående koncept: Den kombinerer stor kørekomfort med offroadkvaliteter og er dermed enestående i segmentet. Takket være den standardmonterede quattro-drivlinje og den øgede frihøjde kan den også køre videre, når den asfalterede vej ophører.
 

Den nye Audi A4 allroad quattro fortsætter stilen med det selvstændige og muskuløse design fra forgængeren. De kraftfulde og brede hjulkasser og den bageste stødfanger er holdt i mat strukturgrå eller lakeret i bilens farve, mens det robuste bundskjold og hækdiffusoren er udført i selenitsølv. Den sportslige front med forlygter med indhak, den særlige stødfanger og modelspecifikke luftindtag understreger de udadvendte karaktertræk, og den markant udformede singleframe-grill prydes af lodrette kromlameller. "allroad"-logoer sidder på forskærmene og bagklappen, og den forhøjede tagræling fuldender det typiske "allroad"-look.


(Foto: AUDI.dk)

De kraftfulde TFSI- og TDI-motorer til Audi A4 allroad quattro byder på forøgede præstationer og forbedret effektivitet. TFSI-motoren og de fem TDI-motorer yder mellem 150 hk og 272 hk – op til 27 hk mere end i forgængeren. Samtidig sænker Audi CO2-emissionerne med op til 21 gram pr. kilometer. Kraftoverføringen udføres af en 6-trins manuel gearkasse, den nye 7-trins S tronic eller den videreudviklede 8-trins tiptronic. quattro-firehjulstrækket er naturligvis standardudstyr.

Undervognen, der er hævet 23 mm i forhold til Audi A4 Avant, og de større fælge giver tilsammen 34 mm mere frihøjde. Som et alternativ til standardundervognen tilbyder Audi en undervogn med støddæmperregulering. Med et tryk på en knap kan føreren vælge grundindstilling til systemet i Audi drive select.

Køredynamiksystemet Audi drive select byder desuden på et udvidet funktionsomfang i den nye Audi A4 allroad quattro. Ud over de velkendte indstillinger comfort, auto, dynamic, efficiency og individual kan man også vælge indstillingen offroad til kørsel uden for asfalterede veje.

På forakslen på den nye Audi A4 allroad quattro anvendes der en videreudviklet femleddet aksel, og bagpå afløses forgængerens trapezaksel af en femleddet konstruktion.

Den nye Audi A4 allroad quattro kører som standard på 17" letmetalfælge i multieget design. I fællesskab med quattro GmbH tilbyder Audi som ekstraudstyr varianter i størrelserne 17"-19". De indvendigt ventilerede bremseskiver på forakslen har en diameter på op til 338 mm.

Bagagerummet har plads til 505 l bagage, og når bagsæderyglænet er klappet frem, er der en volumen på 1.510 l til rådighed. Den elektriske bagagerumsafdækning og den elektriske funktion til bagklappen er standard. Som ekstraudstyr tilbyder Audi en sensorstyring hertil. Som ekstraudstyr kan kunderne desuden bestille et drejeligt anhængertræk, som kører ud elektronisk med et tryk på en knap.


(Foto: AUDI.dk)

Ligesom i resten af A4-modelrækken har interiøret et eksklusivt præg, og en lang række topmoderne infotainmentmuligheder understreger denne karakter. De centrale elementer er Audi virtual cockpit og det nye MMI-betjeningskoncept. De mangfoldige Audi connect-tjenester, Audi smartphone interface og Audi phone box med induktiv opladningsmulighed byder på onlineinfotainment og smartphoneopkobling af nyeste generation. Med Bang & Olufsen Sound System tilbyder Audi som den første producent 3D-lyd med i alt 19 højttalere i firmabilsklassen.

Samtlige førerassistent- og sikkerhedssystemer fra A4-modelrækken fås også til den nye A4 allroad quattro. Af højdepunkter kan nævnes den forudseende effektivitetsassistent, udstigningsadvarslen og adaptive cruise control Stop&Go inklusive køassistent. Som noget nyt fås anhængerassistenten. Den gør det lettere at manøvrere med en anhænger via MMI-betjeningsenheden.

Siden 2009 har Audi også tilbudt succesmodellen A4 som "allroad"-variant, og anden generation af modellen lander hos forhandlerne i Danmark til sommer.

AUDI.dk