Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Tykt vintertøj i autostolen øger risikoen for de mindste

Bil nyt 
13/01/16 

Vintergarderoben er med til at holde børnene varme, men når de små skal fastspændes i autostolen, kan den varme påklædning have fatale konsekvenser ved et færdselsuheld.
 

I takt med at temperaturen falder, og vinterens kulde for alvor har indfundet sig over os, begynder forældre at finde flyverdragter, dunjakker og andre beklædningsgenstande frem til de kære små.

Det er praktisk, og som forældre vil man selvfølgelig sikre sig, at barnet ikke fryser. Men en undersøgelse viser, at 38 pct. af alle forældre ikke tager overtøjet af deres børn, inden de spændes fast i autostolen. Det kan gå ud over trafiksikkerheden for barnet. Årsagen er, at vintertøj fylder godt i autostolen, og dermed gør det svært at stramme selerne ordentligt til. Typisk betyder vintertøjet, at man mangler at stramme selerne med flere centimeter, før barnet er ordentligt spændt fast. Det øger risikoen for fatale følger, der stiger for hver manglende cm.


(Foto: Webasto PR)

Den tyske bilorganisationen ADAC, der svarer til danske FDM, advarer ligefrem mod at spænde børn fast, når de stadig er iført deres tykke vintertøj. I en nylig offentliggjort video, der viser en kollision med blot 16 km/t, ses det tydeligt, hvordan tykt vintertøj har en negativ påvirkning på autostolens selesystem, der slet ikke virker efter hensigten.

”En hård opbremsning kan selv ved lav hastighed få fatale konsekvenser for børn. Det tykke vintertøj gør, at selen ikke sidder tilstrækkelig tæt på kroppen. Ved en hård opbremsning kan selen derfor skære sig ind i maven på barnet og medføre alvorlige indre blødninger,” fortæller Volker Sandner, der er testansvarlig hos ADAC.

”Det er tragisk, hvis en velment gerning for vores børns velvære ender i en fatal ulykke. Ingen forældre ønsker at deres børn fryser, ej heller i bilen. Men er bilen udstyret med en bilvarmer fra Webasto, er det muligt at forvarme kabinen. Foruden den øgede komfort i form af is- og dugfri ruder, behøver børnene heller ikke sidde i vintertøj i bilen for at holde varmen”, udtaler Henrik Jakobsen, der er salgs- og marketingschef hos Webasto A/S.

Webasto Thermo & Comfort Denmark

Thomas Wulff