Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Flot hæder til John Surtees

Diverse 
05/01/16 

- den eneste racerkører som har vundet VM på både to og fire hjul
Ved ”The United Kingdom New Year Honours List”, tildelte Dronning Elizabeth II, John Surtees den fornemme “Commander of the Order of the British Empire”.
Tidligere er John Surtees tildelt MBE (Member of the British Empire) i 1959 og senere i 2008 den lidt mere fornemme OBE (Order of the British Empire) og altså nu den alder fornemmeste CBE.
 

Den nu 81-årige ”Big John” Surtees har haft en fantastisk og alsidig karriere. Surtees startede med motorcykelløb i 50'erne, hvor han vandt 38 internationale sejre. John Surtees var verdensmester fire gange fra 1956 til 1960 i Road Racing 500 ccm. (svarende til nutidens Moto GP), foruden fire verdensmesterskaber i Road Racing 350 ccm. og seks generelle sejre i det berømte/ berygtede ”Isle of Man TT”.

Surtees skiftede til fire hjul i 1960 (-og fortsatte sideløbende med succes i Road Racing!). John Surtees vandt sin første Grand Prix sejr i Formel 1 på Nürburgring i 1963 i Ferrari og året efter i 1964 kronede han sin bilkarriere med VM i Formel 1 (Ferrari).

At John Surtees var en alsidig og talentfuld racerkører beviste han i 1965, hvor han var ude for en slem ulykke på Mosport Park (Canada) i et CanAm-løb. Surtees kom stærkt tilbage året efter og vandt CanAm-mesterskabet. Foruden succesen i Road Racing og Formel 1, har Surtees vundet berømte sportsvognsløb bl.a. : Monza 1000 km., 1000 km. på Nürburgring to gange og ikke mindst klassikeren ”Sebring 12 Hours”.

I 1967 skiftede John Surtees til Hondas nye Formel 1-team og vandt et Grand Prix, hvilket blev hans sidste. I 1970 grundlagde Surtees sit eget Formel 1 team og deltog selv som en af kørerne indtil han i 1972 sluttede som aktiv kører og fortsatte som team-chef. Team Surtees største triumf var i 1972, da en anden tidligere road racing-stjerne Mike ”The Bike” Hailwood vandt europamesterskabet i Formel 2 i en Surtees-konstrueret Formel 2-racer (blandt andet i konkurrence med danske Tom Belsø).

Team Surtees lukkede i 1978, på grund af økonomisk krise og John Surtees´ svigtende helbred. ”Big John” var dog stadig engageret i motorsport via sin søn Henry Surtees, som desværre blev dræbt i et Formel 2 løb på Brands Hatch i 2009! Siden har John Surtees lavet en velgørende fond i Henry Surtees' navn.

John Surtees, nu ”Commander of the Order of the British Empire”, er den ældste stadig levende 500 ccm/ Moto GP-verdensmester og den ældste Formel 1-verdensmester, uden tvivl en af historiens allerstørste uanset om det er på to eller fire hjul !

Them