 (Foto: WTCC)
Afviklingen af de ikke europæiske løbsweekender bliver i 2016 ændret således at de kun skal strække sig over 2 dage mod hidtil 3 dage. Det sker primært for at skære i omkostningerne for deltagerne. Det betyder at der kun er aktivitet på banerne lørdag og søndag. Lørdag er afsat til de frie træninger som for øvrigt bliver begrænset til 2 sessioner, mens der om søndagen vil blive kørt både kvalifikation og de 2 løb. Den vanlige 30 minutters test vil blive bibeholdt på de europæiske baner, hvor man på de ikke-europæiske baner vil få et mindre antal omgange bag SC for lige at tjekke funktioner og evt. ændringer.
 (Foto: WTCC)
Succesballasten forsætter man med, men nu med den ændring at den vindende konstruktør fra hver løbsweekend, i den efterfølgende løbsweekend bliver belønnet med 20 kg ekstra, så man fremover skal køre med 80 kg som maksimum succesballast. De øvrig succesvægte bliver ikke ændret. Den endelige regulering sker efter sæsonens tredje løbsweekend.
 (Foto: WTCC)
Privatkørerne bliver i den nye sæson belønnet med ekstra præmiepenge. Beløbet stiger med 500.000 €uro som skal fordeles mellem privatkørerne og deres teams i lighed med tidligere.
I de seneste sæsoner har man vendt startfeltet om til Løb 2. I 2016 bliver det i Løb 1 at det sker.
Og endeligt vil de kørere der deltager i MAC3 kørslerne få udleveret et ekstra sæt dæk. MAC3 står for 'Manufacturers Against the Clock' som er en ekstra tidskørsel der køres efter kvalifikationen i hver løbsweekend. Her skal hver bilfabrikant udvælge 3 kørere der skal deltage i en tidskørsel over 2 omgange.
Bybanen i Marrakech er ude men en ny Tilke-designet bane er i stedet klar til WTCC feltet. Der er pt. ikke udsigt til at der bliver danske kørere i WTCC feltet, lad os håbe det kommer.
2016 WTCC kalenderen:
3 april - Paul Ricard
17 april - Slovakia Ring
24 april - Hungaroring
8 maj - Circuit Moulay El Hassan, Marrakech S
28 maj - Nürburgring Nordschleife
12 juni - Circuito Internacional de Vila Real S
7 august - Autódromo Termas de Río Hondo *
4 september - Motegi
25 september - Shanghai International Circuit
6 november - Chang International Circuit - Buriram *
27 november - Losail N
S = Bybane
N = Aften/natløb
* = Mangler endelig underskrift
Dons
 |