Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Julehygge for alle: Nytårsløbet – mandag d. 28. Dec. 2015

Bilorientering 
25/11/15 

Her er ingen krav til licens – alle er velkommen
Nu er det jo igen snart jul, hvor vi forhåbentlig alle skal hygge os med vores familier. Noget dejligt mad og drikke får vi vel også, og i for store mængder måske.  Når det så har stået på nogle dage, ja så trænger de fleste jo til lidt frisk luft.
 

Her har man i Randers igen i år, et rigtigt godt TILBUD til alle os motor sports folk, nemlig Nytårsløbet 2015. ”Kun for sjov efter div. gamle regler”. Mødestedet er igen RAS klublokaler Gl. Hobrovej 40. 8920 Randers, mandag d. 28. Dec. 2015 kl. 13.00.

Der er ca. 40 km alm. O-løb og ca. 40 km OLD TIME O-løb. Løbet er lavet så der er plads til alle, både med og uden licens. Der er også plads til dem der ikke har været ude og køre i flere eller mange år. Ja det er faktisk en hel sjov oplevelse, både hvad angår den sjove løbsform, hvor der er alle mulige mærkelige gamle opgaver, og også hvad det sociale angår, hvor man risikere at møde gamle venner og konkurrenter, man ikke har set længe. Igen i år laver ”pigerne” lækker, mad som vi skal spise, når vi kommer i Mål.

Vi vil gerne opfordre ALLE der har tid, lyst og lejlighed til at kommer til Randers og køre Nytårsløb. Dette løb kan være en sjov jule oplevelse, også selv om man til daglig dyrker baneløb eller rally. Hvis man tilmelder sig i klasse C eller D, kan alle med rimelighed finde den rigtige vej hjem igen. Selv hvis der skulle komme sne, plejer løbet at blive afviklet.

Tillægsreglen og Tilmelding kan findes / ske via www.osport.dk eller www.knagen.dk
Håber vi ses.
Hvis i har lyst kan i jo kigge forbi vores hjemmeside – www.teamoldtime.dk og læse om de forrige års Nytårsløb.

Vi – Team Old Time – ønsker alle en rigtig god Jul.
Hilsen Inge & Troels