Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Klubrally

Småregn og mørke udfordrede DM-feltet i klubrally

Klubrally 
17/11/15 

Mere end 50 års traditioner blev grundigt holdt i hævd, da Motorsport Nordjylland (MNJ) blændede op for: Skoda Rally 2015 – Herregårdsløbet. Arrangementet var i år tildelt æren som DM i klubrally (manøvreprøver), som er indgangsvinklen til senere at få licens til at køre hastighedsprøverne i rally.
 

- Herregårdsløbet er altid blevet afviklet først i november, oplyser løbsleder Bjarne Sørensen. – Her har vinterens første frost og/eller gennemvåde veje ofte givet deltagerne problemer med at få bilen til at styre optimalt. I 2015-udgaven var frosten dog blevet udskiftet med mørke på de sidste hastighedsprøver. MNJ’erne prægede hele spektret af udfordringer i de enkelte klasser, som havde start og pause hos Skoda i Hobro.

MNJ’erne: Kenneth og Kristoffer Christensen har opbygget en spændende VW Golf GTI Mk. 1, men nordjyderne nåede ikke hjem over målstregen, da lyset svigtede til de sidste 3 prøver.


Efter nogle fornuftige prøvetider i dagslys måtte Kenneth og Kristoffer Christensen udgå med lysproblemer
(Foto: Kirketerp)

For at øge jævnbyrdigheden har Yokohama Danmark lanceret dæktyper (klassede dæk) i de enkelte startklasser.

For gadebiler over 1.000 ccm. scorede Niels og Inger Bjerre en flot tredjeplads på klassede dæk: - Vi kørte et problemfrit løb i vores Peugeot 306’er.


Niels og Inger Bjerre fightede sig til en flot treer med deres Peugeot 306’er
(Foto: Kirketerp)

I 2014 fik Knud Jørgen Larsen re-premiere i rallysporten sammen med sønnen Peter: - Vi har hygget os i flere år mig med karting. Jeg har tidligere kørt meget rally, og derfor snakkede vi om at bygge en rallybil op hjemme på værkstedet. Også fordi Peter er udlært mekaniker, og derfor får mulighed for at snuse til de lidt mere avancerede bil-komponenter.


Peter og Knud Jørgen Larsen udgik med motorproblemer
(Foto: Kirketerp)

- Vi har fightet noget med motoren i vores Peugeot 106 MAXI, supplerer Peter Larsen. Vi påregnede egentlig, at problemerne var overstået, men måtte udgå midtvejs i Skoda Rally 2015 – Herregårdsløbet.

MNJ’eren: Jan Petersen kører normalt motorsport i Rally Cross, men stillede til start sammen med Peter Olsen i klassen for tunede standardbiler over 1.000 ccm. (frie dæk).


Jan Petersen og Peter Olsen var tæt på at score en klassesejr
(Foto: Kirketerp)

- Vi fightede i vores VW Golf GTI sekundtæt mod et nordsjællandsk mandskab, konstaterer Jan Petersen. - Vi førte frem til den allersidste hastighedsprøve, men blev slået med et sekund sammenlagt. Slutresultatet blev en toer og en tredjeplads generelt, hvilket vi er godt tilfredse med under de svære betingelser.


Inger og Niels Bjerre diskuterer strategi på startstedet hos Skoda i Hobro med klubkammeraterne: John og Johnni B. Christensen
(Foto: Kirketerp)

Co-driver: Johnni B. Christensen har i år været på gæstebesøg i et sjællandsk rallyteam, hvilket resulterede i et flot DM-guld for serienære 2WD-rallybiler over 1.600 ccm.. Sønnike havde en reunion med faderen: John B. Christensen i Skoda Rally 2015 – Herregårdsløbet, hvilket resulterede i en fornuftig femteplads i deres Peugeot 206 GTI i klassen for rallybiler over 1.600 ccm.


John og Johnni B. Christensen gik til makronerne i Skoda Rally 2015 – Herregårdsløbet
(Foto: Kirketerp)

Motorsport Nordjylland

Åge Keseler Kirketerp