Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Finale i Metal Rally

Rally 
12/11/15 

Nu er det tid til at finde den samlede vinder i Metal Rally 2015. Det sker den kommende weekend ved Hobro.
 

Her afvikles finalen i sammenhæng med DASU-mesterskaberne i klubrally – Skoda Rally – hvor de ti finalehold skal ud på to gennemkørsler af en af DM-prøverne, der lægger forhindringer og asfalt til DM-kørernes finalebrag.

Den forløbne sæson har DASU og Dansk Metal afviklet ni Metal Rally-events rundt om på landets tekniske skoler, hvor mere end 450 elever har afprøvet deres evner i en klubrallybil. Enten bag rattet, eller som kortlæsere i Metal Rallys to Ford Fiesta ST150. Ved hver event er et vinderhold kåret, og som traditionen byder, inviterer DASU og Dansk Metal vinderne til dyst om hvem der samlet set er bedste hold i 2015.

Finalen for Metal Rally-vindere har udgangspunkt ved Skoda Hobro, Erhvervsparken 6, Hobro. Starttidspunkt er lørdag den 14. november ca. kl. 13.30. Alle interesserede er velkomne.

De ti finalehold er (der var dødt løb i Viborg):

- Nicolai Anagaard/Emil Hansen - Skjern Tekniske Skole
- Lasse Stænger Holst/Nicolai Anagaard - SDE Vejle
- Martin Romeo Brinkaa/Emir - EUC Nordvestsjælland (Holbæk)
- Kevin Rich/Mathias Lauesen - EUC Nord (Frederikshavn)
- Jesper Andersen/Jonas Løvskov - UC Holstebro
- Søren Pedersen/Thomas Nielsen - Mercantec Viborg
- Jonas Jakobsen/Aske Sørensen - Mercantec Viborg
- Emil Christensen/Simon Jensen - CELF Nykøbing Falster
- Lasse Bjørboe/Martin Niemi - Roskilde Teknisk Skole
- Mads Sejsbo/Jesper Johnsen - TEC Hvidovre

Holdet bag Metal Rally består af Henriette Juel Bruhn, Kenneth Bebe og Kenneth Lanzky.