Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Toyota STS-løbet blev en stor succes

Bilorientering 
24/08/15 

Struer & Omegns Motor Sport (SOMS) stod lørdag eftermiddag og aften som arrangør af 4. afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering.
Løbet der startede i høj solskin blev en stor succes for arrangørerne. Deltagerne var meget tilfredse med de ruter, som arrangørerne havde tilrettelagt. Starten på ruten gik fra industrikvarteret øst for Holstebro og derfra videre over Mejrup, Borbjerg, Skave, Hogager og Feldborg inden den afsluttende etape blev afviklet i Feldborg Plantage. Efterfølgende blev resultatet for deltagerne opgjort i Mejrup Sognegård.
 

Det var nogle fine lodsejertilladelser klubben havde fået. Ud over de mange private lodsejere, der havde givet tilladelser, havde Skov og Naturstyrelsen givet tilladelse til at anvende vejene i Feldborg Plantage. Det var dog 2 private tilladelser, der faldt allermest i deltagernes smag. Et stykke forholdsvist nyplantet skov i Borbjerg og en juletræsplantage i Mejrup gav deltagerne masser af sved på panden.


”Eneste deltager fra den arrangerende klub var chauffør Michael Nystrup Larsen, der sammen med kortlæser Ole Skov blev sendt af sted fra STS Biler som første bil af løbsleder Jørn Mørup. Nystrup Larsen og Skov blev nr. 4 blandt de 11 hold i Mester klassen, efter at have været på 2. pladsen tidligere i løbet.”

”Det er rigtigt rart for os som arrangører, at vi har så mange velvillige lodsejere langs med ruten. Det giver os nogle helt unikke muligheder for at tilrettelægge spændende ruter”, siger løbsleder Jørn Mørup dagen efter løbet. ”Det var også noget der faldt i deltagernes smag. Deltagerne gav masser af roser for ruterne, og dommerne belønnede os som arrangører med top karakter”, konstaterer en tilfreds men også træt løbsleder dagen derpå.

40 mandskaber var meldt til løbet fordelt over 4 klasser. De længste ruter i de to sværeste klasser var omkring 90 km mens de 2 letteste ruter var omkring 70 km lange.

Det blev til favoritsejr i Mesterklassen. Sidste års DM sølvvindere, brødrene Harald og Jan Søndergaard fra Ikast vandt som ventet løbet, mens det sjællandske mandskab Steen Olsen og Henrik Jørgensen fra Frederikssund indtog andenpladsen. Der var 11 hold til start i klassen. Århus kører Bjarne Andersen og kortlæser Åge Kirketerp fra Grindsted var eneste mandskab der ikke fuldførte løbet. Holdet havde ellers lagt sig solidt i spidsen efter de første 3 etaper, men da en anden deltager uheldigvis bakkede ind i fronten på holdets Toyota Rav4 gik der hul på køleren og holdet måtte opgive at gennemføre.

I Mesterklassen var eneste SOMS deltager med. Chauffør Michael Nystrup Larsen og kortlæser Ole Skov fra Thy blev nr. 4 i klassen efter de på et tidspunkt lå nr. 2.

A-klassen havde sjællandske vindere. Klassen blev vundet af Ib Rasmussen og Ken Sørstrup fra Holbæk, mens bedste mandskab i B-klassen blev Århus mandskabet Renee Nielsen og Hans Ole Nielsen. C klassen blev vundet at Frederikssund mandskabet Jørgen Hjorth Larsen og Erik Juul Nielsen.

f/Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup