Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Christian Lundgaard Europamester

Go Kart 
28/07/15 

Søndag d. 26. juli blev endnu en stor dag for dansk karting. Christian Lundgaard (14) vandt tredje og sidste afdeling af EM for KF Junior, der blev kørt i Sverige på banen i Kristianstad. Sammen med resultaterne fra de foregående to afdelinger betød sejren at Christian efterfølgende kunne krones som årets officielle Europamester i klassen.
 

Dermed kan dansk karting notere endnu et fantastisk resultat i 2015. Christian Lundgaard har været den dominerende kører i hele første halvdel af sæsonen, og bl.a. vundet fire store internationale løb. Han er den mest scorende juniorkører i Europa i 2015, og dermed en yderst fortjent Europamester.


Christian Lundgaard Europamester

Med titlen følger Christian Lundgaard i hjulsporerne på Michael Christensen, der vandt samme titel i 2005. I dag er Michael Christensen som bekendt fabrikskører for Porsche.

Christian Lundgaard er søn af den tidligere Europamester i rally, Henrik Lundgaard. Næste store opgave for Europamesteren bliver VM, der køres 27. september i Italien.

Christian Lundgaard har siden 2014 været en del af DASU og Team Danmarks talentudviklingsprogram. Programmet støttes af Dansk Metal.


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  •