Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Førsteplads skal forsvares nord for Polarcirklen

Bilorientering 
29/06/15 

Børge Holm og Jørn Mørup går efter topplacering i Nordfinland
Makkerparret Børge Holm, Thy Motor Sport og Jørn Mørup, Struer & Omegns Motor Sport fik en helt forrygende start på kampen om årets Nordeuropæiske Mesterskab i bilorientering, da de to danske afdelinger blev afviklet i april. Holdet vandt begge de danske afdelinger og i den kommende weekend skal holdet forsøge at forsvare førstepladsen.
 

Det foregår når de to finske afdelinger om mesterskabet afvikles ved Kemi i det nordligste Finland. Det er første gang nogensinde, at der skal afvikles en afdeling på den nordlige side af Polarcirklen, så der venter helt sikkert deltagerne en speciel oplevelse når de midt om natten kører i noget der svarer til dagslys.


Billedet er taget da Børge Holm og Jørn Mørup vandt første afdeling om det Nordeuropæiske Mesterskab i april måned, et løb der blev kørt i mørke. I weekenden bliver der ikke brug for det skarpe lys, der er nemlig lyst døgnet rundt nord for Polarcirklen.
(Foto: Keseler Kirketerp)

Det er dog ikke naturoplevelsen der optager det lokale mandskab mest. Børge Holm og Jørn Mørup er mere spændt på, om de er i stand til at forbedre deres hidtidige præstationer i Finland. Det har nemlig næsten altid været placeringerne i de finske afdelinger, der ikke har været tilfredsstillende når medaljerne uddeles ved sæsonafslutningen.

"Vi har traditionelt kørt os til gode placeringer i både Danmark og Sverige, men når vi har ambitioner om medaljer, så skal vi have placeringer, der er bedre end de sjette, syvende og ottende pladser vi har opnået de sidste par år i Finland" konstaterer Jørn Mørup inden afrejsen til det nordlige Finland.

Holm og Mørup bliver ikke ene om at repræsentere de lokale klubber. Et andet mandskab med stor international erfaring er Struer mandskabet, Flemming Jensen og Bent Mikkelsen. Jensen og Mikkelsen har normalt gode erfaringer med løb i Finland og har flere gange vundet i de finske afdelinger. Holdet har en tredje plads fra første afdeling, som de tager med til Finland. Det tredje lokale mandskab der deltager i Finland er Struer chaufføren Michael Nystrup Larsen der sammen med Thyboen Ole Skov har en syvende plads fra den første afdeling i Danmark at tage med til Finland.

Det Nordeuropæiske Mesterskab bliver først endeligt afgjort, når de to sidste afdelinger afvikles i Sverige i slutningen af september.

Struer & Omegns Motor Sport