Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Mini Rally

Ib Kragh: ”Nu skal vi teste bilen”

Mini Rally 
05/06/15 

Lørdag sætter Ib Kragh sig bag rattet af sin Citroën DS3 R5. Det sker ved Anderup El Mini Rally på Fyn, og det er mere end en måned siden, at han sidst kørte i sin nye rallybil, og i den mellemliggende tid er der sket forandringer.
 

”Min Citroën er en helt ny rallybil, som er under konstant udvikling,” fortæller Ib Kragh. ”Jeg har kørt to løb med den, et løb i Tyskland og det første DM-løb, og derefter har vi brugt tiden hjemme på værkstedet.”


En række opdateringer skal afprøves på Ib Kraghs nye Citroen
(Foto: Flemming Jensen)

Ib Kragh og serviceteamet modtog den nye rallybil i form af et karrosseri og otte Euro-paller med reservedele, som holdet siden forvandlede til en rallybil. Og nu har man mere eller mindre skilt den ad igen.

”Det er tæt på,” siger Ib Kragh. ”Vi har foretaget en række ændringer på bilen, men der er også kommet en række opdateringer fra Citroën, og dem skal vi bruge det kommende minirally til at afprøve. Vi har jo ikke en testbane, hvor vi bare kan køre dag ud og dag ind, men ved at køre lørdagens løb kan jeg på egen krop føle, hvordan bilen kører.”

Anderup El Mini Rally foregår i det sydfynske. I et område, der er kendt for at give rallykørerne udfordringer.

”Det virker til at være nogle prøver, som vi har kørt før, men jeg vil ikke kikke så meget på resultatet,” siger Ib Kragh. ”Det gælder om at få nogle flere kilometer ind under huden, for siden det sidste DM-løb har jeg kun kørt ganske kort i bilen. Helt præcist den distance, som jeg har tilbagelagt ved at køre bilen ind og ud af traileren…”

IK Rally Racing
Ib Kragh