BMW vinder AutoIndex for fjerde år i træk |
Trafik 27/04/15
|
|
AutoIndex 2015 kårer BMW ejerne som de mest tilfredse. Bag resultatet ligger en
målrettet indsats fra hele BMW organisationen.
|
|
BMW i Danmark indtager førstepladsen med rekordhøj score ifølge
kundetilfredshedsundersøgelsen ”AutoIndex 2015”, som udføres af FDM og Loyalty Group.
Undersøgelsen måler på fire forskellige faktorer: Oplevelsen af bilen, salgsprocessen, værkstedet
samt loyaliteten over for mærket - og samlet set scorer BMW højest.
(Foto: BMW Group Denmark)
Administrerende direktør hos BMW Danmark, Jan Askholm, udtaler: ”Vi er stolte over resultatet og
ser det som en blåstempling af vores målrettede indsats for konstant at forbedre kundeorienteringen
hos både forhandlere, serviceværksteder og internt hos BMW Danmark. Vi vil gerne sige stor tak til
de mange kunder, som for fjerde år i træk har peget på os som vindere af AutoIndex, og vi kan
garantere, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at fortsætte den positive udvikling".
Jan Askholm fortsætter: "Det danske resultat går godt i tråd med BMW Groups kontinuerlige fokus på
kundetilfredshed, produktkvalitet, innovation og bæredygtighed. BMW Group er af Dow Jones
Sustainability Index igen i 2014 kåret som verdens mest bæredygtige bilproducent, og vi er netop af
Reputation Institute kåret som den mest velrenommerede virksomhed i verden. Vi har
altså et rigtigt godt fundament til den fortsatte udvikling".
BMW Group Danmark |
|
| |