På trods af chillfaktoren er årets første race også startskuddet på en ny sæson. Der er blevet skruet på bilerne i løbet af vinteren og nu skal de stå distancen - og endelig - man skal mødes med alle de andre - 60 mandskaber var da også tilmeldt til start.
Det er altid en god fornemmelse at finde køredragten frem og konstatere, at den ligger og kryber om vinteren.
(Foto: Mads Kluge)
Men det er meget ærgerligt at så få deltagere stiller op i Historisk, når man ved hvor mange biler der findes rundt omkring. Det er svært, at yde sit bedste, hvis ikke man er under pres.
Chaufføren vågnede dog undervejs!
Banen i Tåstrup var noget anderledes end tidligere - flere sving og chikaner og færre lige stræk - ikke det optimale for Porschen - til gengæld nød alle godt af at have servicepladsen på Ikeas p-plads - og kun 300 m. fra McDonald.
(Foto: Mads Kluge)
Hver heat skulle gennemkøres 5 gange - nok til at mandskaberne kunne få varmen for en kort stund. Efter en halv times forsinkelse kom 1. heat i gang - Per og Karsten kom igennem på 7:25.
Mere ventetid inden 2. heat og en forbedring af tiden med knap 2 sekunder.
På et tidspunkt kunne mandskabet se røven af en rød Escort med Palle Nielsen bag rattet og det gav liv i kludene. Fedt at se hvordan han kastede Forden rundt på banen - men pludselig besluttede han sig for at lade Porschen føre an - og så var rollerne byttet om - jægeren blev pludselig byttet!
(Foto: Mads Kluge)
Tiderne var nogenlund ens - men det var dagens højdepunkt - selvom det kostede en bukket fælg.
Per og Karsten blev nr. 1 i klassen og samlet nr. 11 ud af 40 gennemførende teams.
K.M Svensson Motorsport Lars Kronborg
|