Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Poloerne vil i front i Yokohama SuperCup

SuperCup 
06/04/15 

For ganske få år siden havde Yokohama SuperCup lidt et ry af at være en Polo Cup, men med 8 forskellige bilmærker til start her i 2015, så er det ry eftertrykkeligt manet i jorden.
Dog er VW Polo stadig den klart mest anvendte bilmodel i feltet, og selvom de ikke altid helt kunne være med i front af feltet i 2014, så viste de med stor stabilitet, at det stadig er en ganske konkurrencedygtig model. Et hurtigt kig på slutstillingen fra 2014 afslører Poloer på pladserne 3 til 5, så de er stadig tæt på toppen.
 

En af dem der har tænkt sig at bringe en Polo tilbage helt i front af feltet er Mikkel B. Johnsen. Mikkel blev i 2014 nr 3 i mesterskabet, og når man spørger ham om ambitionerne for 2015, så er svaret klart: ”Jeg går efter mesterskabstitlen”.

At han mener det seriøst er man ikke i tvivl om når man ser hvad teamet har arbejdet med hen over vinteren. Mikkels Polo er bygget både bred og lav, og den ligner i den grad en racerbil der vil frem i feltet.


Mikkel B. Johnsen mener det seriøst til 2015 sæsonen
(Foto: Keld Dohm)

Bjarne Jensen er en anden deltager der satser på de stabile Poloer, og han stiller til 2015 med minimum 2 poloer i team Suvo Racing. Bjarne Jensen ser ikke sig selv som kandidat til mesterskabstitlen, men som han siger: ”Det er sjovere at være med fremme i forreste del af feltet…” At Bjarne kan være med helt fremme viste han i 2014 til Grand Prix Danmark hvor han i heat 1 tog en 2. plads, kun overgået af den suveræne Martin Andersen.

En anden interessant deltager i en Polo er Jannick Thyrring. Jannick kørte nogle ganske få løb i 2014, men til 2015 satser han på at køre fuld sæson. I modsætning til Mikkel B. Johnsen så satser Jannick på en Polo med stort set standard udseende. Jannick’s styrke i forhold til sæsonen er svær at vurdere, da han ikke har kørt meget på de danske baner tidligere, men der er ingen tvivl om, at Jannick kommer for at køre med om podiepladserne.


Jannick Thyrring stiller i en Polo i en meget flot orange og blå indpakning
(Foto: Keld Dohm)

Andre Polo chauffører i 2015 er bla. Mikael Kildevæld og Bent Tronhjem, og også de 2 vil gerne med frem i feltet.

Om det lykkes for poloerne at generobre dominansen i toppen af klassen, det kan kun tiden vise, men de har tænkt sig at gøre forsøget.

Der er efterhånden ingen tvivl at Yokohama SuperCup er en interessant klasse, faktisk er den så interessant, at klassen sammen med DTC er med i Yokohama’s internationale præsentation af deres 2014 motorsportsaktiviteter. Du kan se videoen her, hvor Yokohama SuperCup har fået æren af at slutte den af:
https://www.youtube.com/watch?v=lNmw5QB9wp0

Yokohama SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm