Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Testdage forud for 2015 sæsonen

ELMS 
29/03/15 

Mandag den 23. marts, blev dette års officielle ELMS 2015 test sat i gang, på Paul Ricard banen i Frankrig.
Mikkel Mac skulle vende sig til den nye, og hurtigere Ferrari 458 GT2 racer, samt en ny team kollega hos Formula Racing teamet.
 

Mikkel Mac udtaler:
"Her fik jeg mit første møde med den nye Ferrari GTE (GT2) som vi skal køre ELMS 2015 med.
Det var fedt, specielt fordi det er noget jeg har set frem til de seneste år.
Det var også første møde, med vores nye medkører Andrea Rizzoli som var et super fin gut.
Bilen kørte noget anderledes end sidste års GTC racer (GT3). Men det var super fedt og spændende, med flere ting at arbejde med, bilen er en større udfordring at køre.
Igennem de to testdage, fik jeg kørt den nye kørestil godt ind i kroppen, og samarbejdet med race engineeren var utrolig godt. Vi fik testet en del, som jeg syntes var rigtig positivt.
Jeg glæder mig nu helt vildt til at skulle fortsætte samarbejdet med hele teamet, og se hvor godt vi kan præstere i løbet på Silverstone."

Næste løb i ELMS kalenderen er på Silverstone, England - 10.-11. april 2015.

Ugen bød også på en testdag for Mikkel Mac, i den nye Supertourisme serie som køres i Danmark.
Mikkel testede den nye racer, midt på ugen, hvor han fik mulighed for at vende sig til den nye bil.
Mikkel Mac udtaler:
Jeg landede i Danmark natten til onsdag, og kørte derfor direkte til Padborg, for at være klar med hjelm og det hele på, onsdag morgen kl:08.00.
Jeg syntes det var en super sjov bil at køre, men det var en helt anderledes kørestil der skulle bruges, i forhold til Ferrari GTE som jeg lige havde kørt, og som stadig sad i kroppen på mig, men jeg fik hurtigt omstillet mig til den nye bil.
Desværre var der et par defekter som drillede på den nye bil, så det blev ikke til så mange omgange, før den sidste time på dagen, hvor det var begyndt at dryppe lidt, så det var desværre ikke muligt at begynde at teste noget setup. Jeg ser frem til at arbejde hårdt, med at finde et super setup på bilen, og sidst men ikke mindst at køre i Danmark igen.
Du kan igen følge Mikkel Mac på de danske racerbaner, når Supertourisme sæsonen starter på Padborg Park 18.-19. april 2015.

Mikkel Mac
Formula Racing