Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Ungdommen vælger Yokohama SuperCup

SuperCup 
21/03/15 

Yokohama SuperCup er en klasse der spænder vidt når det kommer til både deltagere og biler. Klassen er attraktiv for både erfarne kørere og for helt unge deltagere, og kigger man på deltagerlisten for 2015, så er der en del unge med i år. Vi har snakket med 4 af de unge omkring deres deltagelse, og stillet dem 3 hurtige spørgsmål. Her kan du se hvad de sagde.
 

Nicki Kristensen, 22 år, Seat Ibiza:
Hvorfor lige Yokohama SuperCup?
”Jeg brænder for standardvognsrace, og Yokohama SuperCup er det højeste niveau man kan nå i standardvognsrace i Danmark lige nu.”

Hvad er dine ambitioner, både for 2015 og fremadrettet?
”For 2015 er det at veksle 2. pladsen fra 2014 til en mesterskabstitel. Fremadrettet vil jeg som sagt helst standardvognsrace, men skal jeg noget andet så bliver det enten Supertourisme eller DTC. Desværre har vi p.t. ikke mulighed for at komme til at køre i de store internationale serier uden for Danmark.”

Hvordan får du tid og råd til at køre motorløb i så ung en alder?
”Primært fordi jeg har et god godt bagland, og nogle gode samarbejdspartnere, bl.a. Air Connection og FlotteGulve.dk i ryggen. Vi giver dem en stor oplevelse ude på banen, de får præsenteret deres brand, og til gengæld hjælper de os.”


Nicki Kristensen bejler til titlen i 2015
(Foto: Keld Dohm)

Lasse M. Sørensen, 16 år, Opel Astra OPC:
Hvorfor lige Yokohama SuperCup?
”Det er en god standardvognsklasse med god og varieret deltagerfelt og så alligevel helt lige og fair konkurrence.”
Hvad er dine ambitioner, både for 2015 og fremadrettet?
”For 2015 er målet helt klart at blive Danmarksmester, og det er realistisk i mine egne øje. Fremadrettet er det min drøm at køre Le Mans, og eventuel DTM, WTCC eller lignende. Og så vil jeg gerne ud og prøve at køre Rally, da jeg er vokset op med Rally, som min far kørte.”

Hvordan får du tid og råd til at køre motorløb i så ung en alder?
”Jeg får en masse støtte og hjælp fra specielt min far, men også fra resten af familien og en masse venner. Og så har jeg nogle gode samarbejdspartnere, heriblandt Opel Danmark og Danboring, der gerne vil hjælpe en som mig frem i motorsportsverdenen.”


Også Lasse Sørensen går efter mesterskabet i 2015

Mads Andersen, 17 år, Chevrolet Lacetti:
Hvorfor lige Yokohama SuperCup?
”Det er et godt skridt videre fra Legend Car som jeg kørte i 2014. En SuperCup bil er en rigtig racerbil med et godt greb, og det er en god klasse at lære en masse i”.

Hvad er dine ambitioner, både for 2015 og fremadrettet?
”Ambitionen for 2015 er at lære bilen at kende, helst ikke at blive sidst, og gerne op i en top 10 placering i de sidste løb. Dernæst skulle jeg i de kommende sæsoner gerne nærme mig toppen af Yokohama SuperCup, og så må vi se hvad det kan blive til derefter.”

Hvordan får du tid og råd til at køre motorløb i så ung en alder?
”Med både gymnasie og fritidsjob er det svært at finde tiden, men jeg brænder for race, og jeg kan godt lide at have noget at lave hele tiden. Til det økonomiske har jeg stor hjælp til at finde samarbejdspartnere fra teamejer Christian Rytter, og teamchef Allan Andersen (Red.: Mads’s far), og derigennem kommer det til at hænge sammen.”

Rasmus Holmegaard Hansen, 21 år, Peugeot 306:
Hvorfor lige Yokohama SuperCup?
”Det er en spændende klasse med mange gode både kørere og teams, det er en stor udfordring, og så er det rigtig godt med direkte TV fra løbene. Det kommer jo næsten til at minde om det gamle DTC for år tilbage, og det vil jeg gerne en del af. Det er i mine øjne den bedste standardvognsklasse i Danmark, som man kan komme til for penge.”

Hvad er dine ambitioner, både for 2015 og fremadrettet?
”Målet er komme i top 5 i 2015, og med den opdaterede motor mener vi det er et realistisk mål. Det kunne helt sikkert være en drøm at komme videre til f.eks. DTC, men realistisk med det budget vi har, så bliver vi nok i SuperCup i nogle år.”

Hvordan får du tid og råd til at køre motorløb i så ung en alder?
”Jeg har et almindelig fuldtidsjob, og samtidig bor jeg hjemme, så hovedparten af budgettet kommer fra egen lomme, og så består mit team af familiemedlemmer, og de er ikke så dyre i drift.”

Ingen tvivl om at de unge kørere har ambitionerne i orden, og de skal nok gøre deres til at gøre Yokohama SuperCup til en seværdig klasse igen i år.

Yokohama SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm