Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DTM får selskab af Rallycross ved sæsonåbning

Diverse 
23/02/15 

Når årets DTM sæson sættes igang på Hockenheim, fra 30. april til 3. maj, bliver det i selskab med de meget populære Rallycross kørere fra FIA World Rallycross Championship, hvor en af Audis DTM kørere sidste år deltog med success.
 

Ved sæson åbningen på Hockenheim vil der traditionen tro deltage en del andre serier, hvoraf nogle fortsætter rund på Europas baner med DTM, og andre kun får få weekender med DTM klassen.

I år vil DTM weekenden inkludere en runde af FIA World Rallycross Championship, hvor Mattias Ekström sidste år vakte stor opmærksomhed med deltagelse i en del løb, med sin privat indsatte Audi S1 EKS RC quattro, hvor han blandt andet fik en meget populær hjemmebanesejr ved løbsrunden i Sverige.


Matthias Ekström
(Foto: Audi Motorsport)

På Hockenheim vil vi også se det første løb i den helt nye Audi Sport TT Cup, der overtager fra de seneste års Scirocco Cup, og hvor det skal blive spændende at følge danske Nicolaj Møller-Madsen.