Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trafik

Nissan siger "en milliard gange tak" til LEAF-ejerne

Trafik 
17/12/14 

Nissan har offentliggjort, at ejerne af LEAF, som 100 % eldrevet, på verdensplan tilsammen har tilbagelagt imponerende 1 milliard km, der er registreret i servciesystemet CarWings. Det svarer til, at der er sparet over 180 millioner kg CO emissioner*.
 

Denne bedrift bliver opnået næsten 4 år efter lanceringen af LEAF i 2010, hvor den var en af de første masseproducerede 100 % eldrevne biler. Den er nu den mest solgte elbil i historien med over 147.000 solgte eksemplarer på verdensplan indtil nu – heraf 31.000 i Europa.


(Foto: Nissan)

Takket være det innovative CarWings-servicesystem, som anvendes i LEAF, har Nissan helt præcist kunnet registrere, hvor mange kilometer hver enkelt LEAF, som er registreret i CarWings, har kørt, siden modellen blev introduceret. Nissan har registreret antallet af kilometer i en online-tæller og har aktivt involveret ejerne i tallene med en række videoer med fejring af de opnåede antal kilometer.

Paul Willcox, som er chef for Nissan i Europa, udtalte følgende: "Vores mission var, at de ejere af en Nissan LEAF, der er registreret i vores innovative CarWings-system, tilsammen skulle tilbagelægge 1 milliard km inden januar 2015, og det er en stor fornøjelse at kunne meddele, at vi har nået denne milepæl tidligere end forventet. Vi vil gerne takke alle Nissan LEAF-ejere for deres hjælp til at nå denne rekord.

"Nissan LEAF er den første masseproducerede eldrevne familiebil nogensinde, og ejerne er de mest tilfredse blandt alle Nissan ejere. Den kæmpe milepæl viser, at mange af vores kunder hurtigt får kørt mange kilometer, mens de nyder deres støjfri og emissionsfri kørsel".

Denne ekstraordinære bedrift viser, hvor succesfuld LEAF er, og det dokumenterer koncernens fortsatte førerposition på markedet for elbiler. Nissan fastholder sin førerposition med lanceringen af sin anden 100 % eldrevne bil, e-NV200, som er en emissionsfri kompakt vare- eller personbil – perfekt til byen.

* Det samlede tal er baseret på Nissans Global Data Center (GDC) pr. 30.09.2014 (UTC). Distancen og CO₂-tallet er udelukkende indsamlet fra de eksemplarer af Nissan LEAF, der er registreret i CarWings, hvilket svarer til ca. 54 % af det samlede salg i verden.

Nissan Nordic Danmark