Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar racing

Porsche Motorsport opgraderer i 2015

Sportscar racing 
15/12/14 

Michael Christensen skifter til WEC
Motorsport har altid været en stor del af sjælen hos Porsche, og grundlaget for udvikling, hvor erfaringer fra løbene er med til at gøre deres gadebiler sikrere og bedre. Den kommende sæson vil Porsche skrue op for deltagelse i sportscar racing, og der bliver udviddet på flere fronter.
 

Porsche 919 Hybrid i opgraderet 2015 model
Igen i 2015 vil Porsche deltage i World Endurance Championship, med 2 stk. 919 Hybrid biler. En tredje bil vil deltage ved 24 timers løbet på Le Mans, med Formel 1 køreren Nico Hülkenberg som den ene chauffør. 2015 udgaven af 919 Hybriden vil en videreudvikling i forhold til den allerede meget stærke 2014 model. Den vindende bil fra sæson-finalen på Sao Paulo var allerede optimerede i forhold til udgangspunktet ved sæsonstarten i 2014, og til 2015 vil Porsche have yderligere en fordel i at kunne tilpasse bilen til de nu kendte, forskellige forhold på banerne.


Porsche 919 Hybrid får Nico Hülkenberg som chauffør ved Le Mans i 2015
(Foto: Porsche)

To fabriks-støttede 911 RSR i WEC
Ud over Porsches deltagelse i LMP1, deltager de også med to 911 RSR i World Endurance Championship. De foreløbige planer er at fabriks-kørerne Michael Christensen og Richard Lietz, samt Patrick Pilet og Frédéric Makowiecki, skal dele de to biler.
"Men den endelige kører kombination afhænger af hvilken af vore nuværende GT kørere, der vil flytte op i klassementet og tage et sæde i vores tredje LMP1 bil." siger Wolfgang Hatz.


Michael Christensen kommer, formentligt, igen bag rattet på en 911 RSR, men nu i WEC
(Foto: Porsche)

Supercup mester Earl Bamber skriver kontrakt som fabriks-kører
Den new zealandske Earl Bamber skifter til Tudor United Sportscar Championship, hvor han skal køre en 911 RSR. Med sin sejr om Porsche Motorsport Cup Scholarship, som det største talent i det internationale mærke-trofæ, blev Bamber støttet i 2014 sæsonen med 200.000 euro. New zealænderen forsvarede i 2014 sin titel i Porsche Carrera Cup Asia fra det foregående år. Ved sæsonfinalen i United Sportscar Championship overtog han sædet for den skadede fabriks-kører Richard Lietz, og fik dermed sin første erfaring bag rattet i en 911 RSR.


Earl Bamber skal køre 911 RSR ved Tudor United Sportscar Championship
(Foto: Porsche)

Porsche vil forsvare sin titel i Tudor United Sportscar Championship
På vej mod seriens anden sæson, tager Porsche handsken op og forsvarer deres mesterskab med et fabriks-hold. Team Porsche North Amerika deltager med to styk 911 RSR. Ved åbningsløbet, 24 Hours of Daytona, danner Earl Bamber makker med de rutinerede Frédéric Makowiecki og Jörg Bergmeister. Den anden bil vil blive kørt af Nick Tandy, Patrick Pilet, LMP1 køreren Marc Lieb.


Porsche vil forsvare sin titel i Tudor United Sportscar Championship
(Foto: Porsche)

Sven Müller og Connor de Phillippi som junior kørere i 2015
Porsche fortsætter sit successfulde junior udviklingsprogram i 2015. Tyske Sven Müller og amerikanske Connor de Phillippi, tildeles hver især med 200.000 euro som støtte til deres deltagelse i Porsche Mobil 1 Supercup. Som den mest talentfulde repræsentant fra serien, vil 18-årige italienske Matteo Cairoli følge i Earl Bambers fodspor, og deltage i Supercup'en. Som i de tidligere år, vil tidligere fabriks-kører Sascha Maassen være mentor for de unge kørere, både på og udenfor banen.

Jaap van Lagen vinder Porsche Cup
For anden gang i Porsche Cup'ens historie, tildeles prisen som den mest successfulde private Porsche kører, til en hollænder. I 1970 blev den aller første Porsche Cup tildelt Gijs van Lennep, og lørdag blev den overrakt til Jaap van Lagen af Dr. Wolfgang Porsche. Med samlet 5.010 point opsparet gennem 2014 sæsonen, kunne van Lagen også tage hjem med en ny Porsche 911 Carrera S. På anden pladsen kom italienske Matteo Baretta, der modtog 30.000 euro, fulgt af tyske Christian Ried, der modtog 25.000 euro.


Jaap van Lagen fik overrakt Porsche Cup af Dr. Wolfgang Porsche
(Foto: Porsche)

Den 37-årige Jaap van Lagen der først startede i motorløb som 23-årig, optjente pointene bag rattet i Porscher, i tre serier: I ADAC GT Masters, i Blancpain Sprint Series, samt i VLN Long Distance Championship Nürburgring.