Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Den bedste kalender i DTC’s historie

DTC 
15/11/14 

DTC - Danish Thundersport Championship100.000 forventes at opleve Auto-G Danish Thundersport Championship live
Brikkerne omkring næste års udgave af Auto-G Danish Thundersport Championship er ved at falde på plads, og den 2015-kalender, der efter planen skal køres efter, betyder, at rigtig mange mennesker vil komme til at opleve deltagerne i dansk bilsports superliga.
 

”Det bliver den bedste kalender i DTC’s historie. Og vi taler ikke blot om den nye udgave af DTC, men om den bedste kalender, siden vi 1999 søsatte løbsserien, som lige siden har samlet de bedste danske kørere fra ind- og udland foran et dansk publikum,” siger Peter Elgaard, der er promotor for Auto-G Danish Thundersport Championship.


Rigtig mange vil kunne opleve Auto-G Danish Thundersport Championship live i 2015

2015-kalenderen vil bringe de tordenbuldrende racerbiler vidt omkring.

Der er otte løbsweekender på kalenderen, og det bliver på seks vidt forskellige baner, at stjerner som Jan Magnussen, Roskilde, og Casper Elgaard, Risskov, skal kæmpe mod unge kørere som Mikkel C. Johansen, Slagelse, og Michael Markussen, Kolding.

Der skal køres på landets tre permanente racerbaner FDM Jyllandsringen, Padborg Park og Ring Djursland, ligesom der også bliver en optræden på Nordens nyeste og mest moderne raceranlæg – Rudskogen Motorsenter i Norge. Hertil kommer så deltagelse ved Danmarks to gadeløb – Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj i København og Classic Race Aarhus rundt om Mindeparken i Aarhus.

”Med den kalender, vi har fået sammensat med landets baner og promotorer, forventer vi, at 100.000 danskere i 2015 vil komme til at opleve Auto-G Danish Thundersport Championship ved ringside,” siger Peter Elgaard. ”Hertil kommer så alle dem, som vi opleve løbsserien, når TV2 sender direkte på deres nye sportskanal.”

Ved de løb, som køres på de permanente danske baner, vil Auto-G Danish Thundersport Championship hver gang blive bakket op af de officielle supportklasser FirstStop Special Saloon Car, Yokohama 1600 Challenge, Yokohama Super Cup, Citroën DS3 Cup samt to klasser for moderne Road Racing-maskiner.

Løbskalender for Auto-G Danish Thundersport Championship 2015
med forbehold for DASU’s endelige godkendelse 1. december

25. - 26. april FDM Jyllandsringen Åbningsløb
22. - 24. maj Mindeparken Classic Race Aarhus
6. - 7. juni Padborg Park DTC Padborg
1. - 2. august Bellahøj Copenhagen Historic Grand Prix
15. - 16. august Ring Djursland Sommerløbet
28. - 30. august FDM Jyllandsringen GP Danmark
12. - 13. september Rudskogen Motorsenter Rudskogen Motorsports Festival
26. - 27. september FDM Jyllandsringen Yokohama DM-Finalen

Morten Alstrup