Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Dansk Automobil Sports Union - elitenyt

Diverse 
31/10/14 

Allerede efter næstsidste runde i det franske FFSA Formule 4-mesterskab stod det klart at ingen kunne true Lasse Sørensen i kampen om titlen og en førstepræmie på EUR 100.000. Det foregik på banen i Jerez 18-19. oktober. Det afholdt ikke den 17-årige nordjyde fra også at være toneangivende i sidste runde 25 – 26. oktober på Paul Ricard, hvor det blev til endnu en sejr samt to podiepladser for Lasse.
 

Lasses storebror, Marco Sørensen, afsluttede i Jerez årets sæson i World Series Renault 3.5 med en enkelt pointgivende placering. Årets højdepunkt i mesterskabet for Marco blev andenpladsen i Monaco.

Junior Cup - Scirocco
På Hockenheim vandt Nicolaj Møller Madsen Junior Cup i klassen Scirocco Cup. I den samlede stilling sluttede fynboen på femtepladsen i serien.

Uheld for rallyteam
Rallyholdet Jacob Madsen/Ole Frederiksen var inden sidste afdeling af ADAC Opel Rallye Cup i spidsen af mesterskabet i deres Opel Adam. Desværre betød en afkørsel kort før mål at holdet måtte tage til takke med en samlet fjerdeplads i mesterskabet.

ELMS-finale i Portugal
Det lykkedes ikke for Team Formula Racing at vinde deres klasse i den europæiske Le Mans Series. På Estoril i Portugal besatte Johnny Lauersen, Mikkel Mac og Jan Magnussen andenpladsen i GTC, og det blev også slutplaceringen i mesterskabet.

DASU og FDM indleder samarbejde
Dansk Automobil Sports Union og FDM samarbejder fremover om talentudvikling i asfaltsporten.

En række af dansk bilsports største talenter har allerede påbegyndt testkørsler som optakt til 2015. Det gælder således Lasse Sørensen og Nicklas Nielsen (Formel Renault 2.0), Nicolai Sylvest og Nicolaj Møller Madsen (GT3), Mikkel Jensen (F3) m.fl.

Mange af Danmarks største racernavne deltog da Den Internationale Racing Festival i dagene 25 – 26.oktober samlede penge ind til Røde Kors. I alt blev mere end 1.7 mill. kr. afleveret til det gode formål.

Den kommende weekend:

Kevin i USA
Efter en pause på tre uger er USA den kommende weekend vært for tredjesidste afdeling af årets VM i Formel 1. Det amerikanske Grand Prix køres på banen Circuit of the Americas ved Austin, Texas, der lægger asfalt til løbet for tredje gang. Efter et flot resultat i sidste løb (Sochi) avancerede Kevin Magnussen til tiendepladsen i den samlede stilling.

VM i langdistanceløb i Kina
Formel 1-banen i Shanghai er den kommende weekend vært for sjette afdeling af World Endurance Championship (WEC).
Det rent danske team Young Driver AMR skal forsvare sin føring i klassen GT AM. Holdet består af Nicki Thiim Kristian Poulsen og David Heinemeier Hansson. Også Christoffer Nygaard er til start i klassen.
I ”kongeklassen” LMP1 jagter Tom Kristensen og holdkammerater i Audi #1 de førende i den samlede stilling.
Eurosport viser uddrag fra løbet søndag, se hvornår på www.eurosport.dk

International debut til Jan Jønck
Det unge Team Danmark-talent Jan Jønck får den kommende weekend sin internationale debut, når han stiller til start i det såkaldte Winter Trophy i den italienske F4-serie.
Det sker på Adia banen i Italien.

Mac i Barcelona
Ligeledes Team Danmark-indplacerede Mikkel Mac er til start i sæsonfinalen i Seat Leon Eurocup 2015. Det sker på Circuit de Catalyunia ved Barcelona.