| Men de planlagte løb er med til at give hovedbrud.
 ”Men vi skal nok finde en løsning,” siger Peter Elgaard fra DTC Motorsport A/S.
 Hovedbruddet skyldes deltagerantallet.
 ”Der bliver trængsel, men det skal vi nok klare. Der er afgivet bestilling på en håndfuld nye biler til levering hen over vinteren. Bestillingerne kommer dels fra nye teams, dels fra teams, der har solgt de biler, som de anvendte i år til nye deltagere. Samtidig er der også grøde i tingene blandt vores norske venner i NTCC, så vi til næste år kommer til at opleve et markant større felt.”
   Mekanikerne skal nok indstille sig på mindre plads, når der skal arbejdes på bilerne under næste års Auto-G Danish Thundersport Championship
 Det er ikke banerne i sig selv, hvor udfordringerne vil opstå. Her giver certifikaterne tilladelse til op mod 40 racerbilen på asfalten samtidig. Det er til gengæld i de respektive pitlanes, at udfordringerne ligger.
 ”Med de mange kørere, som vil deltage i DTC til næste år, tegner det til, at mekanikerne som udgangspunkt vil få sværere forhold, når der skal arbejdes på bilerne i pitten,” siger Peter Elgaard. ”DTC-bilerne er jo racerbiler i fuld størrelse, så der kommer til at blive trangt, når der f.eks. midt under en tidtagning skal skiftes dæk.”
 ”Men vi arbejder på at finde en løsningsmodel, så vi kan få plads til alle. Men sikkerheden er også vigtig for os. Det kan være, at vi vil indføre en hastighedsbegrænsning i pitten, som er lavere end for andre klasser.”
  |