Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Ib P: Vi kom i menneskehænder

Speedway 
19/10/14 

Esbjerg Motorsport måtte nøjes med en fjerdeplads, da Ib Pedersens tropper som det første danske hold var med i World Speedway League.
 

Det så ellers ud til, at EMS skulle være med i medaljekampen, da der efter 13 heats kun var to point op til tredjepladsen, men i sidste ende viste sidste års mestre fra Polen, England og Sverige at være for stor en mundfuld. Derfor endte danskerne sidste i det stærke felt, og holdleder Ib Pedersen var efterfølgende ganske afklaret med den placering.

- Vi må bare sige, at vi kom i menneskehænder. Det var en stor oplevelse at være med til, men fårene blev skilt fra bukkene til sidst, og der kunne vi ikke være med. Det gør lidt ondt på os, da Peter Kildemand bliver udelukket i et heat, men det er fair nok, og så var vi ikke rigtigt med efter det. Der kan man bare se forskellen i budgetter, for vi får ikke helt nok ud af vores faste danske kørere i dag, ligesom Chris Harris heller ikke slår til, konstaterede Ib Pedersen, som alligevel holdt fanen højt.

- Det er vel det største, et dansk hold har været med til, og vi kan gå herfra med oprejst pande. Havde vi haft Niels-Kristian Iversen, Krzysztof Kasprzak og Artem Laguta med havde det nok været en hel anden sag, men det skal vi ikke hyle over, for de andre manglede også mange folk, som de kunne have haft med for halvanden måned siden, da vi skulle køre første gang. Det var stort at være med til, og selvom vi da havde håbet på en medalje, så kan jeg ikke rigtig være skuffet. Vi var bare oppe mod gode modstandere, lød det fra Ib Pedersen, der nu kan fokusere på at skabe en stærk trup til den kommende sæson, så Esbjerg Motorsport igen kan få plads i World Speedway League.

Point for EMS:
Gregorz Zengota 10
Chris Harris 1
Mikkel Bech 1
Peter Kildemand 6
Rene Bach 1


Ib Pedersen
(Foto: Leroy M. Photography)

Esbjerg Motorsport Speedway