Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Danboring Rally Denmark er international finale

DM Rally 
10/10/14 

Det bliver ikke kun Danmarkseliten, man vil komme til at opleve, når Kjellerup og Omegns Motorklub den 31. oktober og 1. november afvikler årets sidste DM-rally. Det store Danboring Rally Denmark kommer nemlig også til at være en dobbelt international finale.
 

Løbet tæller både til West Euro Rally Cup og NEZ Rally Championship.

West Euro Rally Cup er en turnering, der bl.a. tæller løb i Norge, Danmark, Tyskland og Benelux-landene, og NEZ Rally Championship, det internationale bilsportsforbunds officielle rallymesterskab i sin nordeuropæiske region. Udover de fem nordiske lande tæller den nordeuropæiske region også de tre baltiske lande samt Rusland, og det er netop en række deltagere fra disse lande, som vil komme til start i Danboring Rally Denmark.


Joar Andre Obrestad og Martin William Fawell bliver et af de udenlandske hold, som deltager i Danboring Rally Denmark den 31. oktober og 1. november.
(Foto: Morten Alstrup)

NEZ Rally Championship afvikles i forskellige klasser, og ved Danboring Rally Denmark vil det være det såkaldte juniormesterskab, som skal afgøres. Her er det Nordeuropas bedste rallykørere i aldersgruppen op til 25 år, som kører i de internationalt opbyggede R1- og R2-biler, der kæmper med titlen, og inden Danboring Rally Denmark er det Ramunas Capkauskas/Tomas Sipkaukas fra Litauen, der fører mesterskabet foran Janis Vorobjovs/Andris Malnieks fra Letland.

Danboring Rally Denmark får base i Ans, hvor området omkring Ans Idræts og Kultur Center over de to dage vil blive forvandlet til et stort åbent værksted, hvor de deltagende biler vil blive serviceret og om nødvendigt repareret i nogle af de pauser, som er indlagt mellem hastighedsprøverne i løbet.

Selve rallyet foregår dog i Ans’ opland. Fredag aften starter rallykørerne efter mørkets frembrud med at kæmpe om sekunderne i både Munck Asfalts store grusgrav ved Kongensbro og Vindum Skov mellem Bjerringbro og Viborg. Lørdag køres der hastighedsprøver fire forskellige steder. Det er dels ved Sjørslev og Demstrup nord for Kjellerup, dels ved Oustruplund og Fruerlund vest og sydvest for Kjellerup.

Fakta:
Danboring Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 31. oktober-1. november. Løbet får base i Ans mellem Viborg og Århus og kommer til at tælle som finalen i kampen om dels Danmarksmesterskabet i rally, dels West Euro Rally Cup samt North European Zone Championship for juniorkørere.

Danboring Rally Denmark
Kjellerup og Omegns Motorklub
www.rallydenmark.dk

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 01/11/14 - Bjerringbro - DM Rally
  •