Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Mini Rally

Kasper Nyman og Dan Johansen sikrede Suzuki ny rallytitel

Mini Rally 
23/09/14 

Det kører fortsat flyvende for sæsonens nye medlemmer af Suzuki Motorsport, Kasper Nyman/Dan Johannsen (Vejen/Vejen). Bag rattet af deres Suzuki Swift 1,6 Sport har de netop sikret sig endnu en rallytitel.
”For fjorten dage siden blev vi Danmarksmestre i Standard National, og nu har vi også vundet Mini Rally Syd-turneringen i vores klasse,” fortæller en glad Kasper Nyman. Baggrunden for den seneste titel var en klassesejr i et minirally afholdt omkring Horsens.
 

”Allerede på de første hastighedsprøver fik vi lavet et godt forspring, og vi vandt med et minut og 45 sekunder. Vi havde hele tiden styr på vores nærmeste konkurrent i klassen.”


Kasper Nyman og Dan Johansen sikrede Suzuki rallytitel nummer to
(Foto: Suzuki Motorsport)

Det horsensianske minirally blev afviklet over fire forskellige hastighedsprøver, som hver især blev kørt to gange. Hver eneste gang var det Kasper Nyman/Dan Johannsen, som var hurtigst i klassen.

”Jeg kunne mærke, at det var ikke så langt siden, at vi havde kørt DM sidst, så det gik helt, som det skulle gøre,” siger Kasper Nyman. ”Der var ingen problemer, slet ingen problemer.”

”Løbet havde nogle rigtigt gode hastighedsprøver, hvor der også var lidt grus. Det er lang tid siden, at vi har prøvet det. Samtidig var det også nogle hastighedsprøver, som drejede rigtigt meget, og på intet tidspunkt rendte bilen ud i gearene.”

Kasper Nyman/Dan Johannsen var ikke Suzuki Motorsports eneste repræsentant i minirallyet. Kenneth Madsen (Ruds Vedby) var også til start – denne gang med den tidligere Danmarksmester Ditte Kammersgaard (Kolding) som codriver – men løbet sluttede før det rigtig var kommet i gang grundet en teknisk defekt.

Allerede i den kommende weekend skal Suzuki Motorsport i aktivitet igen.

Lørdag er Anders Lysen/Morten Olsen (Sorø/Sorø) til start ved Brøndby Motor Clubs afdeling af Yokohama-mesterskabet, hvor også René Harms (Nørre Alslev) starter. Han sekunderes af Kenneth Madsen, som dagen efter selv skal styre sin Suzuki Swift Maxi 2000. Det sker ved GSV Rallysprintet i Odense, hvor han deltager sammen med Mie Petersen (Juelsminde).

Suzuki Motorsport
Anders Lysen