Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ny sponsor til Lotus

Formel 1 
16/09/14 

Efter en fantastisk sæson i 2013 som et team i toppen, samlet fjerdeplads i konstruktørernes mesterskab og Grand Prix-sejr til Kimi ”Leave me alone, I know what I´m doing” Raikkonen, er der pænt sagt krise i Team Lotus i 2014.
 

Tabet af Kimi Raikkonen er selvfølgelig mærkbart og resultaterne i 2014 er mildt sagt katastrofale. Romain Grosjean er bedste Lotus-kører med otte point på kontoen! Pastor Maldonado har mest gjort sig bemærket med en lang stribe af uheld og ødelagte biler. I øjeblikket indtager Team Lotus en skuffende ottende plads i konstruktør-mesterskabet.

På trods af en indtil videre skuffende sæson, så er der noget de er gode til hos Lotus. Evnen til at skaffe sponsorer fejler ikke noget. Senest ved Italiens Grand Prix på Monza kunne man spotte en ny sponsor på den guld/sorte Lotus. Den kinesiske elektronik-gigant ”Hisense” havde købt plads på siden af Lotus´erne. Der er lavet en kontrakt som foreløbig gælder Grand Prix´erne på Monza, Austin (USA) og sæsonfinalen på Yas Marina i Abu Dhabi. ”Hisense”-logo´et er på bilernes ”side-pods” i Italien og USA, mens de ved finalen i Abu dhabi vil være på bilernes ”Airbox”. Hvorvidt ”Hisense” ønsker at fortsætte sponsoratet, skulle ifølge velorienterede kilder afhænge af Lotus´ resultater (naturligt nok!) i de tre løb.

Hisense er en af verdens hurtigst voksende elektronikproducenter. Hisense er grundlagt i 1969 og beskæftiger 75.000 medarbejdere verden over. Hisense producerer hovedsageligt husholdningsmaskiner og TV-fladskærme.

Them