Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Mini Rally

68 rallybiler til start i Bygholm Landbrugsskole Mini Rally 2014

Mini Rally 
13/09/14 

Bygholm Landbrugsskole og Kursuscenter på Hattingvej 49, Horsens er rallycentrum, når Horsens Automobil og Motor Klub den 20. september afvikler tredje afdeling af Mini Rally Syd turneringen 2014. Deraf Navnet, Bygholm Landbrugsskole Mini Rally 2014.
 

Bygholm Landbrugsskole Mini Rally køres i området nord for Horsens, og består af tre hastighedsprøver, hvor det vil være muligt for publikum at opleve de hurtige rallybiler i aktion

Både dansk og international deltagelse
Når løbsleder Jan Ørnhøj Jørgensen den 20. september kl. 12.00 letter startflaget for første vogn, er det med 68 biler til start, hvoraf en del fra Tyskland og Norge. Der er tilmeldt virkelig hurtige og interessante biler, bl.a. Jørgen Hansen fra Fjenneslev på Sjælland, som kører i en nyere Porsche 3GT. Fra Norge deltager en af Norges hurtigste kørere Jarle Lippert i den BMW M3, som han desværre måtte udgå med, da han deltog i forårets RMB-Rallysprint, også i Horsens.


Frank Nielsen lettede på hjulene i DM 5 i Odder for 14 dage siden
(Foto: rallypics.dk)

Flere lokale kørere kommer i ilden
Horsens Automobil og Motor Klub har flere deltagere med i det lokale løb. Frank Nielsen i Citroén C2R2. Jesper Bisted i Suzuki Swift 1600, Tage Bo Jensen/Anette Lykke Jensen i Suzuki Swift Sport, Søren Andreas Madsen VW Golf 1, samt Christian Fisker, som er co-driver for Jens Møjbæk i Volvo 242.

Bygholm Landbrugsskole Mini Rally tæller til flere danske mesterskaber
Mini Rally Syd turneringen er en turnering imellem fire sydjyske klubber samt KDAK/Fyn, og er et forholdsvist nyt koncept i mini rally. Konceptet kaldes kompaktrally, da alt afvikles på en dag.
Lørdag formiddag er der teknisk kontrol i rallycentrum, og kørerne har mulighed for med almindelig hastighed at gennemkøre hastighedsprøverne, så de kan forberede sig på eftermiddagens løb, som starter fra Bygholm Landbrugsskole kl. 12.00.
Bygholm Landbrugsskole Mini Rally er 3. afdeling af Dansk Mesterskab i mini rally, 3. afdeling af Dansk Mesterskab for klassiske biler, 5. afdeling af Dansk Mesterskab for historiske biler, samt 3. afdeling af den danske Volvo cup.

Meget at se på for publikum
For publikum vil der om formiddagen være meget at se på ved servicepladsen på Bygholm Landbrugsskoles parkeringsplads. Her udleveres kort med planer og tidspunkter over på de forskellige hastighedsprøver i området ved Hansted og Egebjerg, Julianelyst til Nim, og på en strækning fra Såby over Elling til Sattrup.
De offentlige veje vil være spærret i en periode fra kl. 11.00 til ca. 18.30. Horsens Automobil og Motor Klub har mødt stor velvilje hos beboerne, som på de berørte veje alle har givet tilladelse til at lukke vejene for almindelig trafik. Desuden er spærringen af strækningerne godkendt af både Horsens Kommune og Sydøstjyllands Politi.


Jesper Bisted var flyvende i DM 5 i Odder for 14 dage siden
(Foto: rallypics.dk)

Mindst 150 officials på arbejde – sikkerheden i top
For at afvikle et rally i denne størrelse, skal der bruges mange officials, både i forbindelse med servicepladsen og på de enkelte hastighedsprøver. Sikkerheden er helt i top. På de ca. 21 km veje der afspærres, vil der være brug for godt 150 officials. Der sættes et stort antal rørkegler op som kantafmærkning, samt opsættes mindst 15 km minestrimmel for at lave sikkerhedsafspærring, så publikum kan stå trygt i sikkerhed bag afspærringerne.

Horsens Automobil og Motor Klub