Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

Linnemann klar til at tage dem bagfra!

Rallycross 
01/09/14 

Ulrik Linnemann og hans team har henover sommeren lavet lektier, og til sidste eksamen blev der scoret et 12 tal – i form af en sejr. Dette burde være startskudet til at kæmpe sig tilbage til toppen af EM.
 

For en uge siden tog Linnemann og teamet en populær hjemmebane sejr på Nysumbanen ved Hobro, det gjorde de med stil og foran godt 30 sponsorere som var vel mødt, trods det knapt så gode vejr.


(Foto: Linnemann Motorsport)

Efter sejren på Nysumbanen forklarede Ulrik, at de småjusteringer som var blevet gjort på Frida hen over sommerpausen virkelig viste sig at være kommet ham til gavn. Frida var helt nybygget til denne sæson og derfor har det også vist sig, at der har været enkelte ting som kunne forbedres. Det har tiden desværre ikke været til i første del af sæsonen, da der var 9 løbs weekender i træk forklarer Ulrik med et smil.
Sejren i Nysum bevidste at Ulriks materiel nu er i top, men det holdte alligevel ikke teamet tilbage, da de fik chancen for at teste på den tyske bane Estering, netop den bane, hvor EM semifinalen bliver afholdt om kun 3 uger.


(Foto: Linnemann Motorsport)

Vi blev spurgt om vi var interesseret i at køre passagerture i vores ret populære Peugeot 208 racer og den chance ville vi ikke gå glip af, vi kørte i lørdags godt 50 runder på EM banen med 25 forskellige passagerer fra et stort tysk firma. Runderne blev brugt med fornuft og omtanke, da det er en kæmpe fordel at have banelinierne inde på nethinden, den dag man skal i kamp der, forklarer Ulrik, som stadig er opsat på en indbringende slutspurt i EM regi, hvor Linnemann pt. Besidder en 4 plads i den samlede stilling.


(Foto: Linnemann Motorsport)

Linnemann satser oveni købet på at lave flere lignende arrangementer i fremtiden, med passagerture for evt. sponsorere eller større firmaer. Det er sjovt at finde den indre drengerøv frem i folk, som ikke selv tror de har det - siger Ulrik. Han fortæller videre at alle der var passager i hans racerbil, forlod den med et kæmpe smil.

Efter sommerpausen med justeringer af racerbil, testløb på hjemmebanen og test på EM banen i tyskland, føler teamet sig klar til at gå på jagt efter så mange EM point som overhovedet muligt, første gang er den kommende weekend i Loheac i Frankrig.

- Linnemann Motorsport