Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Jørgen Hansen på togt til jyske sprints

Rally Sprint 
29/08/14 

Kørertræning er alfa omega i motorsport, og Jørgen Hansen tog muligheden for dette, da 2 Yokohama løb og Tvilum Rallyshow blev afholdt inden for 14 dage, hans Porsche 997 GT3 var våbnet, og Winnie Hansen var hans codriver, som hun efterhånden har været i nogle år.
 

Jørgen kører jo også baneløb i en tilrigget Porsche 997 GT3, så selvom dåbsattesten røber en høj alder, så er det intet problem, for Jørgen føler sig godt tilpas bag rattet, og dette kompenserer for alderen, manden har jo kørt flere rallyes end de fleste, og har en enorm rutine at trække på.

Yokohama prøven i Kolding gav parret en generel sejr, og selvom det altid er svært at se sort på tingene når man står øverst på sejrsskamlen, så vil Jørgen gerne rose netop denne prøve.


(Foto: Allan Post)

’Det var bare en super prøve, niveaumæssigt over andre tilsvarende, her kunne man boltre sig med bilen, lege med den, mange sving med radius og ikke bare vinkelsving, og ikke mange halmballer og hofmandsklodser, som ofte sætter sine begrænsninger for kørsel tæt på limit. Dette mindede om en rigtig hastighedsprøve, og er vel den bedste sprintprøve som jeg har kørt, kun Lille Mats i Sverige matcher den!’

Tvilum Rallyshow i Fårvang og Yokohama på Randers Havn var så samme weekend, og til Tvilum stillede næsten hele den danske rally elite til start, og prøven lå ikke til Porschen, mange snævre massager og ikke de store muligheder for at ’boltre sig’, men alligevel formåede Jørgen at holde den store og tunge Porsche i Top 10, men hvad prøven måske mangler i kvalitet opvejes af løbets kommercielle kvaliteter, så mange tilskuere og så intens rally atmosfære fås ikke bedre i kongeriet Danmark, dette skal opleves live.


(Foto: Allan Post)

Dagen efter skulle der så køres Yokohama på Randers Havn, her viste vejret sig at spille en afgørende rolle, men Jørgen trodsede vandmasserne, og kørte Porschen ind som klassevinder og 2 generelt, kun overgået af et ungt køretalent ved navn Kenneth Madsen, og det er ingen skam at se sig slået af denne knægt og hans fart.

Det var så tre løb, med tre meget forskellige prøver, og Jørgen og Winnie nyder hvert sekund i den fede Porsche, hygge er en vigtig faktor i teamets dna, og når man så kommer på skamlen også, så bliver smilene jo ikke mindre.

For Jørgen Hansen
Allan Post