Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Yeeeeeeaaaaarrrr

1600 Challenge 
21/08/14 

Det blev til en helt fantastisk weekend for Omotorsport og Karsten Olsen, da den 4. afdeling af Yokohama 1600 Challenge blev kørt på Ring Djursland.
Inden weekenden indtog køreren fra Låsby 3. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet, med gode muligheder for at komme længere op – men også mulighed for at tabe placeringer, da konkurrenterne åndede ham kraftigt i nakken.
 

Den lange sommerferie var blevet brugt på at tjekke bilen igennem, og så prøve at ændre lidt på setup’et for at prøve noget andet.

Derfor valgte teamet også at køre den ene ekstra træning lørdag morgen, for lige at mærke om det havde hjulpet eller om det var et forkert skridt.


(Foto: CN Photo)

Det føltes faktisk rigtig godt, så teamet fortsatte med samme opsætning i klassens normale træning. Her blev det til 6. hurtigste tid ud af de 20 kørere, hvilket var en god start på weekenden.

Lørdag eftermiddag skulle kvalifikationen køres. Karsten var hurtigt ude og køre gode omgangstider, og ca. midt i tidstagningen satte han sin bedste omgang. Det rakte til 6. startplads, hvilket også er sæsonens bedste kvalifikationsresultat. Men der var mindre end et halvt sekund til Pole Position, så det var virkelig tæt i toppen!

Søndag morgen var der sket et enormt vejrskifte. Skyerne var trukket sammen og valgte at sende regn nedover banen kort tid før heat 1 skulle køres. Dog var det tids nok til at alle kørere kunne nå at få regndæk på.

Dette skulle hermed blive det allerførste regnvejrsløb på regndæk for Karsten, siden skiftet fra Rallycross banerne til de rene asfaltbaner. Derfor var han også forsigtig de første omgange af løbet, og tabte nogle placeringer. Men han fik hurtigt vendet sig til banen og regndækkene, hvorefter det begyndte at gå frem i rækkerne igen.


Omotorsport’s 2 kørere – Olsen (9) foran Johannesen (66)
(Foto: CN Photo)

Da det ternede flag faldt efter 15 omgange, kunne den koksgrå Peugeot 207 med nummer 9 på siden trille over stregen på 8. pladsen. Ikke helt det resultat som teamet havde håbet på, men på den anden side, så gav det Pole Position til løb 2.

Denne Pole Position var Karsten ikke sen til at udnytte. Da de 5 røde lamper gik ud havde en af de andre kørere så travlt med at komme afsted, at han tyvstartede og derved tog føringen de første par omgange. Dommerne havde dog lurret det, så de takserede det til en straf. I mellemtiden havde Karsten kunnet trække fra resten af feltet, og opbygge et meget stort forspring.

Dette skulle der også blive brug for henimod slutningen af løbet, hvor dækkene blev lidt for varme, og Karstens omgangstider faldt lidt.

Efter 16 omgange kom det ternede flag ud, og det med en kanon glad Karsten Olsen som første mand. Han havde endda stadig knapt 3 sekunders forspring til nummer 2, så sejren var aldrig for alvor truet. Dermed var allerførste sejr i asfaltbanesporten i hus, efter tidligere at have scoret mange triumfer på Rallycross banerne.


(Foto: CN Photo)

Yderligere grund til begjestring i teamet, var at holdkammerat Brian Johannesen tog sin første generelle podieplads. Derved var der dobbelt op for Omotorsport, da pokalerne skulle deles ud.

Weekendens resultater betød at Olsen forsvarede 3. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet, samt halede lidt ind på den førende i mesterskabet.

Næste løb køres om mindre end 14 dage i weekenden 29.-31. August på FDM Jyllandsringen. Grundet resultaterne på Ring Djursland, skal Karsten Olsen have 50 kg succusballast med, hvilket er 30 kg mere end på Ring Djursland.

Så det bliver ikke nogen let sag at komme til tops på hjemmebanen, kun få kilometer fra Låsby – men Omotorsport og Karsten Olsen vil helt sikkert give den max gas hele weekenden foran venner, familie og sponsorer.


(Foto: CN Photo)

Omotorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 17/08/14 - Ring Djursland - 1600 Challenge
  •