Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Superræs i SuperCup

Yokohama
SuperCup 

20/08/14 
Yokohama

Yokohama SuperCup er lige nu en af de mest spændende klasser inden for dansk banesport, og det fik man at se i stor stil i den forgangne weekend på Ring Djursland.
 

Tidtagningen blev afviklet lørdag formiddag, og ud fra den skulle man tro, at det ville blive favoritterne der ville dominere weekenden. Næsten vanen tro var det nemlig Martin Andersen og Nicki Kristensen der havde de 2 hurtigste tider, dog tæt forfulgt af Jacob Mathiassen, Jakob Borum og Mikkel B. Johnsen. Det skulle dog vise sig at det ikke blev sådan.

Da starten gik til heat 1 ville skæbnen at Martin Andersen Seat ikke rigtig ville som Martin ville, og dermed endte han sidst af alle efter de 2 første sving. Oppe foran fik Jakob Borum og Nicki Kristensen til gengæld begge en god start, og ret hurtigt trak Nicki lidt fra resten af feltet, og det lignede en gentagelse af seneste heat fra Ring Djursland tilbage i foråret, som Nicki vandt. Det viste sig dog allerede efter 3-4 omgange at Nicki ikke kunne holde farten, og han måtte først lade Jakob Borum komme forbi, og senere lykkedes det også Mikel B. Johnsen at overhale Nicki Kristensen, og den stilling holdt til mål. Dermed tog Jakob Borum i feltets ældste bil sin første heatsejr i år. Længere nede i feltet kæmpede Martin Andersen en hård kamp for at komme op til de førende, og det lykkedes ham faktisk både at sætte ny banerekord, og komme helt op på en 7. plads. Desværre for Martin fik han bremsesvigt for enden af langsiden, og det sendte ham på en snurretur, hvor han var så uheldigt at ramme en konkurrent, og ende ude i sandet. Heldigvis kun med materiel skade, og heldigvis ikke mere end, at bilen kunne lappes sammen igen.


Jakob Borum tog sin første heatsejr i sæson 2014.
(Foto: Keld Dohm)

Heat 2, som blev kørt søndag formiddag kl 10.00 blev af flere betegnet som noget af det bedste motorløb der er set på dansk grund i mange år, og det med god grund. Martin Andersen startede næstsidst, og endte med at vinde heatet. Jakob Borum startede som 8. efter sin heatsejr i heat 1, og lagde faktisk ud med at tabe en placering allerede på første omgang, alligevel lykkedes det ham at komme i mål som 2’er i heatet. Jacob Mathiassen startede fra 5. position, og fik sig kørt op på 3. plads. Henrik Madsen startede fra pole position, og lå i en lang periode til at tage 2. pladsen, men måtte dog nøjes med en 4. plads. Christian Mørup Rytter endte på en 5. plads fra en startposition som nummer 10, og satte oven i købet hurtigste omgangstid i heatet. Disse 5 første sluttede heatet indenfor 5 sekunder, men der var faktisk flere der blandede sig helt oppe i front af feltet. Længe så det faktisk ud til, at det skulle blive Steffen Larsen i Renault Clio, der skulle snuppe heatsejren, men efter en udskridning og en lille berøring med Jacob Mathiassen, måtte han tage til takke med en 7. plads. Alt i alt et heat med masser af overhalinger, tæt og fair kørsel, og absolut seværdigt.


Tæt, flot og spændende racerløb i Yokohama SuperCup i heat 2
(Foto: Keld Dohm)

Heat 3 blev kørt søndag eftermiddag, og her regnede det ganske betydeligt, og det fik stor indflydelse på heatet. I det meget vanskelige føre holdt Lasse M. Sørensen hovedet koldt og kørte et flot heat hvor han førte fra start til mål, tog heatsejren og dermed fik sin første podieplacering i år. De næste pladser var der lidt kamp om, men forholdende gjorde det ganske svært at overhale, og det endte med Henrik Madsen på 2. pladsen og Mikkel B. Johnsen på 3. pladsen. Og da Jacob Mathiassen tog 4. pladsen endte det med 4 VW Poloer på de 4 første pladser, og så kunne man mindes 2013 hvor Poloerne var dominerende i klassen. Desværre måtte 4 kørere sande at vejgrebet ikke er godt på en våd bane, og slet ikke når asfalten er helt ny anlagt, de endte nemlig ude i sandet, dog kun med mindre materiel skade til følge.


Selvom forholdene var svære, så blev der kørt ræs i heat 3
(Foto: Keld Dohm)

Sæsonen er nu halvvejs for Yokohama SuperCup, og selvom Martin Andersen stadig har et komfortabelt forspring i stillingen, så er intet afgjort endnu. Hvis de 3 sidste afdelingen bliver ligeså intense og spændende som denne 3. afdelingen, så er der absolut noget at se frem til. Næste gang man kan opleve klassen er til Grand Prix Danmark på Jyllandsringen den 29. – 31. august.

SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 14/08/17 - Ring Djursland - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: