- I U16 har Kristian Schack været helt suveræn i foråret, konstaterer DM-holdleder Thomas Pedersen. – Med 4 sejre ud af 4 mulige tegner meget på et mesterskab til ham. I samme klasse snakker Alex Kudahl Christensen og Andreas Kudahl Larsen med om slutspurten. De ligger foreløbig nr. 4 og 5 i DM-stillingen.
Kristian Schack været helt suveræn i foråret med 4 sejre ud af 4 mulige (Foto: Kim Jensen)
- Til 2014 er auktionspriserne i Folke Race blevet hævet med 1.000 kr., oplyser teamchef Christian Sejersen. – Således er Klasse 2 nu på 9.000 kr. og for de andre 4 klasser er ”prisen”: 6.000 kr.. Dette har åbenbart svækket lysten for at byde på bilerne. Ved den netop afviklede Motorsportsfestival i Sæby blev der således kun budt på en enkelt ud af de ca. 160 konkurrencebiler.
Matthias Østergaard ligger på en samlet DM-toer i Klasse 1 (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
Christian Sejersen skruer på FR-racere for sig selv og sønnen Kenneth, hvilket har givet gode resultater i Klasse 1. Sønnike besætter førstepladsen, og far Christian lægger beslag på fjerdepladsen foreløbig i DM-stillingen. Ind i mellem er placeret MNJ’erne: Mathias Østergaard og Thomas A. Poulsen, som begge fortsætter de gode racing-takter fra ungdomsklasserne.
Christian Sejersen er i front foran sønnen Kenneth, som fører i DM for Klasse 1 (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
I U18-klassen er nye MNJ-talenter på vej, idet Rasmus Vorre ligger toer foran klubkammeraterne: Kristine Cilleborg Madsen og Dennis Hedegaard.
- Jeg smugtræner også lidt i Klasse 1, forklarer Rasmus Vorre.
– Her ligger jeg foreløbig nr. 6 lige foran Thomas Pedersen. Det giver samtidig lidt ekstra og god erfaring, som kan blive afgørende i DM-slutspurten for U18.
Flittige Rasmus Vorre hjemkører frontresultater i både U18 og Klasse 1 (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
Forude venter DM-afdelinger i Kolding og Frederikshavn (Sæby). DM-finalen afvikles på næsten-hjemmebanen i Løvel midt i september, hvilket formentlig vil tiltrække mange nordjyske tilskuere.
En punktering på højre baghjul hæmmede Thomas A. Poulsen ved DM-afdelingen på hjemmebane, men ellers ligger nordjyden som treer i DM (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
DM-deltagerne har mulighed for at hoppe over en enkelt DM-afdeling eller smide det dårligste resultat væk, såfremt man kører alle 7 løb i serien. Med fratræk af en DM-afdeling ligger MNJ’eren: Camilla Trærup på en sikker etter blandt pigerne i Ladies Cup.
Camilla Trærup ligger nr. 1 i Ladies Cup efter fratræk af dårligste resultat (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
I DM for klubhold har Motorsport Nordjylland etableret en yderst sikker føring foran vendelboerne: Frederikshavn Sæby Auto Sport.
I Klasse 2 er konkurrencen også jævnbyrdig og intens. Her har Torben Dejligbjerg oparbejdet et lille forspring til konkurrenterne på førstepladsen. Samtidig pønser klubkammeraterne: Casper Stenfeldt, Kenneth Brian Sørensen og Brian Pedersen på et angreb af TOP TRE. Trioen ligger på nuværende tidspunkt som 4, 5 og 6 i klassen.
Torben Dejligbjerg er gået i front for Klasse 2 sammenlagt (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
Traditionen tro er Motorsport Nordjylland arrangør af DM-revanchen, hvilket foregår i løbsweekenden: 4.-5. oktober. I mellemtiden blænder MNJ op for DM-semifinalen i Rally Cross og Cross Kart (23.-24. august) på nyligt udvidede motorsports-stadion i Nysum.
Med venlig hilsen
MOTORSPORT NORDJYLLAND
Åge Keseler Kirketerp |