Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Crosskart

Nordjysk familie-team i Cross Kart

Crosskart 
01/08/14 

Den tredobbelte danske mester i Rally Cross-kongeklassen Supernational: Troels Daarbak fra Motorsport Nordjylland (MNJ) har hjemfightet utallige topresultater i sin baghjulstrukne Volvo S40. Supernational omfatter RC-racere med tunede motorer over 2 liter.
 

- Jeg har sat mine egne motorsports-ambitioner lidt på vågeblus, oplyser Troels Daarbak. - Til gengæld hygger jeg mig gevaldigt med at være mekaniker for mine knægte: Tobias og Kevin i Cross Kart.


Troels Daarbak (bagerst) nyder pausen i Rally Cross med at være mekaniker for sønnerne: Tobias og Kevin.
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

- Cross Kart er i hovedprincippet en go kart på løst underlag, supplerer Tobias Daarbak. - Den har en stiv bagaksel, og er derfor lidt svær at dreje med, selv om forhjulene naturligvis er styret af et rat. Derfor kan det være hurtigst at komme gennem et skarpt sving med kontrolleret firehjulsdrift.


Tobias Daarbak føler sig godt tilpas på sin motorsports ”arbejdsplads”.
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Tobias Daarbak er regerende dansk mester i 125 ccm.-klassen. Her er minimumsvægten for kart incl. kører fastlagt til: 250 kilo. Selv med de forholdsvis lave antal hestekræfter (ca. 20 HK) kommer deltagerne hurtigt hen over jorden/asfalten - få centimetre over underlaget.

- Man sidder godt beskyttet i Cross Kart’en, fortsætter Tobias Daarbak. - Først fremmest sidder vi et skålsæde med en 6 punkts-sikkerhedssele. Det meste af frontudsynet er dækket med trådnet, og vi har styrthjelm på med sikkerhedsbriller.


Tobias Daarbak har forsvaret sit DM i CK 125 fra 2013 med held og dygtighed.
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

- Det er virkelig et stort fremskridt med indfasningen af Cross Kart, konstaterer far Troels Daarbak. - Herved kan de unge mennesker komme tidligere i gang med at køre race. Samtidig kommer vi ud til de samme motorsports-stævner som Rally Cross. Springet til race i en bil (med tag over hovedet) er derfor ikke så stor.

Også lillebror Kevin har bogstavelig talt fået motorsporten ind med modermælken. Han har været med på sidelinjen ved sin fars og senere sin storebrors race.


Kevin Daarbak er rookie (første års-deltager) i Cross Kart.
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

2014 er første sæson som kører for Kevin, og han bliver ikke pacet frem af forældrene: - Han har fået nogle skrappe norske konkurrenter i CK Mini-klassen, men dette øger blot udfordringerne. Først og fremmest gælder det om, at han synes det er sjovt at køre Cross Kart. Så skal ambitionerne nok komme hen ad vejen……


Kevin Daarbak blev tredjebedste dansker i CK Mini ved Motorsportsfestivalen på Ørnedalsbanen
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Den traditionsrige Motorsportsfestival på Ørnedalsbanen i Sæby er netop blevet afviklet, og her blev Kevin Daarbak tredjebedste dansker.

- Det er virkelig en spændende oplevelse at køre CK-race, forklarer Tobias Daarbak. - Man sidder meget lavt (tæt på muldvarpehøjde), og hvor et tryk på speederen giver virkelig et spark bag i, idet 0-100 km/t klares på små 3 sekunder. Dækkene griber godt fat i underlaget uden væsentlig hjulspin. Desuden er gearkassen sekventiel, hvorfor op- og nedgearinger sker uden brug af kobling.

Tobias Daarbak vandt i CK 125-klassen på Ørnedalsbanen, og fører sikkert i DM-stillingen 2014.
De unge MNJ’ere ser frem til DM-semifinalen på hjemmebane i Nysum, som køres i løbsweendenden: 23.-24. august 2014.

Med venlig hilsen

Åge Keseler Kirketerp