Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Samarbejde bliver til fusion

Diverse 
29/07/14 

Efter godt et års uformelt samarbejde om levering af motorsportsbilleder i høj kvalitet, slår KCJ Foto sig nu sammen med Gripping Media.
Fusionen skal fastholde den høje kvalitet, begge leverandører har været kendt for.
 

KCJ Foto har fra start haft et stærkt fokus på billeder fra rallycross og folkerace, mens Gripping Media i snart 10 år har leveret foto og pressemeddelelser i forbindelse med asfaltløb i ind- og udland.


KCJ Foto har blandt andet dækket EM-rallycross i 2014.
(Foto: KCJ Foto)

- Der er fart på dansk motorsport igen, og det er vigtigt at være villig til at tilpasse sig de nye udfordringer. Vil man ikke det, kan man ikke være med i toppen, siger Kim C. Jensen, der fremover vil være ansvarlig for jordbaneløb, ligesom han vil være at finde ved en lang række asfaltløb.

Begge virksomheder har i indeværende sæson haft mulighed for at prøve kræfter med opgaver i europæisk motorsport. Det endnu tættere samarbejde betyder at Gripping Media nu råder over tre fotografer og skribenter og dermed har lettere ved at servicere nuværende og kommende kunder. Indehaver af Gripping Media, Kim Gripping, glæder sig over aftalen:


Gripping Media har dækket dansk og europæisk motorsport i snart ti år.
(Foto: Gripping Media ApS)

- Kim har fra starten været en stor hjælp for os ved forskellige lejligheder, så i praksis bliver det ikke en stor omvæltning at have ham med om bord. Kim er en dygtig, effektiv og ambitiøs fotograf og skribent, og jeg er sikker på at både vi og vores kunder får glæde af opgraderingen.

Kunder i KCJ Foto vil fortsat blive serviceret af Kim C. Jensen, der nu har to mand ekstra i baghånden til at sikre den gode kvalitet.

Gripping Media ApS