Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Tophold hjælper andre

Rally 
16/07/14 

To af landets hurtigste rallyhold skal være tidtagere
Som topkører i dansk rally er man vant til, at flere hundrede officials og tidtagere står på pinde for en under de store løb. Men hvordan viser man sin taknemmelighed over for de mange frivillige officials, der ofte selv deltager i andre former for motorsport?
To af landets førende rallyhold har besluttet at sige tak ved at tage tid på deltagerne i det store Oresund Rally, der løber af stablen lørdag den 16. august.
 

Det er de regerende danmarksmestre i rally, Tim Svanholt fra Roskilde og Carina Møller fra Herlev samt deres hårde konkurrenter Steen Andersen fra Brøndby og Iben Louring fra Amager, der har besluttet at give en hjælpende hånd. De to mandskaber kører hastighedsrally i næsten identiske Mitsubishi Lancer rallybiler med 300 hestekræfter.


(Foto: Michael Eisenberg)

I Oresund Rally går det dog ikke så stærkt, for her mødes gamle biler fra perioden 1960-1985 til en nordisk dyst om, hvem der kan gennemføre 240 kilometer rally med den mest præcise overholdelse af gennemsnitshastigheder på op til 50 kilometer i timen.

"Jeg tænker tit på, hvor mange mennesker der gør det muligt for os at køre hastighedsrally, så vi giver gerne en hånd med til Oresund Rally," siger Tim Svanholt. Han blev sejrherre i løbets del for elbiler i 2011 med en Nissan LEAF.


Helt nye roller til rallysportens fartkonger:
Carina Møller, Tim Svanholt, Iben Louring og Steen Andersen skal tage tid på deltagerne i det klassiske Oresund Rally.
(Foto: Michael Eisenberg)

Konkurrenten Steen Andersen var med for to år siden i Oresund Rallys del for moderne dieselbiler, hvor han præsterede at køre ufattelige 34 kilometer på literen i en BMW 116d.

"I år handler løbet kun om gamle biler, og jeg glæder mig til at tage tid på de mange flotte klassiske biler fra hele Skandinavien," siger Steen Andersen.

Løbsledelsen forventer cirka 60 deltagende mandskaber til start fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Oresund Rally har start pause og mål i Roskilde. Rallyet er sponseret af Yokohama, Peugeot, Opel og Herfølge Kleinsmedie.


Michael Eisenberg
 
 

Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: