Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Kenneth Madsen går efter podieplacering

Rally Sprint 
16/07/14 

Suzuki Motorsport er også repræsenteret, når der lørdag atter køres rallysprint i den store Gammelrand-grusgrav nær Kalundborg. Det er de seneste to års Danmarksmester i Tunet National, Kenneth Madsen (Dianalund), som stiller til start med sin Suzuki Swift Maxi 2000, hvor han denne gang sekunderes af Lars Poulsen (Ruds Vedby
 

”For to år siden blev jeg bedste chauffør i en tohjulstrukket rallybil, og hvis jeg igen kan blive det, så vil det være rigtig godt,” siger Kenneth Madsen.”


Kenneth Madsen starter i årets NCC Rally Master
(Foto: Flemming Jensen)

”I 2012 blev jeg kun overgået af Joachim Grahm, som kører i en firhjulstrukket Ford Focus WRC, og han kommer også til start denne her gang, så han bliver sikkert ikke nem. Men jeg vil prøve at være bedst blandt firhjulstrækkerne, og så må vi se, om vi også kan slå nogle af firhjulstrækkerne.”

NCC’s store grusgrav har i årtier lagt arealer til et af de mest traditionsrige rallysprint i Danmark, men selv om stedet er det samme, så tegner løbet denne gang til at byde på anderledes udfordringer.

”Der er blevet opført nogle nye bygninger på området, så jeg fornemmer, at prøven vil være ændret, men det gør ikke noget, at der sker noget nyt,” siger Kenneth Madsen. ”Det er stadig den fedeste rallysprintprøve, for det er en prøve, som ligner en rigtig rallyprøve og ikke bare er baneløb med rallybiler.”

”Der er vel kun et par hundrede meter grus på en omgang, men det mest er asfalt, og hvis vejret holder tørt, vil vi prøve at se, om ikke vi kan komme på sejrsskamlen generelt. Det kører vi da efter.”

Suzuki Motorsport
Anders Lysen