Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Porsche leverer 38.500 biler i 1. kvartal 2014

Bil nyt 
16/04/14 

I de første tre måneder af 2014 leverede Porsche over 38.500 biler til sine kunder, og slog dermed rekorden fra samme kvartal sidste år på 37.009 biler.
De, der valgte en Boxster eller en 911 Cabriolet kunne fejre foråret med den første tur med kalechen slået ned, og snart vil de få selskab af den nye 911 Targa. I resten af året forventer Porsche yderligere fremgang, takket være den nye Macan, som nu findes til salg i de europæiske Porsche Centre.
 

”I det årets første kvartal er vi over sidste års salgstal på hvert eneste marked” siger Bernhard Maier, medlem af Porsches direktion for salg og marketing. ”Det siger en hel del om vort brand og den fascination som omgærder vore produkter. Nu vender vi et nyt blad med den nye Macan. Ved præsentationen i Europa sidste weekend, havde vi besøg af titusindvis af kunder og potentielle kunder, samt fans af Porsche.”


(Foto: Porsche)

Fra januar til marts 2014 registrerede Porsche vækst i hver eneste region. I Kina blev der leveret 9.900 nye biler, hvilket er en vækst på 12 procent sammenlignet med den samme periode sidste år. I USA nåede salget af 911, Boxster, Cayman, Cayenne og Panamera over 10.000 enheder, hvilket er en stigning på 5 procent. Globalt er Panamera meget efterspurgt, og i årets første kvartal har Porsche leveret mere end 6.600 eksemplarer, hvilket er en stigning på 17 procent.

Skandinavisk Motor Co. A/S - Porsche