Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Økonomiløb

Følg Team Aalborg Energy i Shell eco-maraton

Økonomiløb 
01/04/14 

på Eurosport
Til Shell Eco-maraton har vi dansk deltagelse i form af Team Aalborg Energy. Det er en gruppe af studerende fra Aalborg Universitet, som du kan følge i de udsendelser, vi sender på Eurosports kanaler.
 

Shell Eco-maraton er en konkurrence for studerende i hele verden, der er sat i værk som en effekt af de stigende klimaproblemer på kloden. Reglerne er forholdsvis simple. De går ud på at lave et holdbart køretøj, der samtidig er effektivt og energibesparende. De studerende skal køre løb i USA, Europa og Asien. Vinderne er dem, der formår at bruge mindst energi, når alle otte afdelinger er kørt til ende. De forskellige teams inddeles i kategorier alt afhængig af, hvilken brændstoftype, køretøjerne benytter sig af.

Næste stop: Rotterdam
Næste event i Shell Eco-maraton foregår i den hollandske havneby Rotterdam. Konkurrencerne foregår fra den 15.-18. maj, og du kan naturligvis se highlights fra disse begivenheder på Eurosport. At Shell Eco-maraton skal forbi Rotterdam er ikke nogen tilfældighed. For det første er konkurrencerne utroligt populære i byen. Der var således over 40.000 tilskuere, da Shell-Eco maraton gæstede den hollandske havneby i 2012. Derudover har borgmesteren i byen et stort fokus på miljøet, hvorfor han har oprettet et nyt program, der skal sætte et øget fokus på energibesparelser, samt bæredygtighed.

Det store internationale politiske fokus på energibesparende køretøjer og bæredygtighed har også haft en effekt på motorsporten. Det ses blandt andet i formel 1, hvor der fra denne sæson er lavet regler for, hvor meget brændstof en bil må bruge pr. løb.

Følg Shell Eco-maraton på Eurosports kanaler.