Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Skal der flere mesterskaber til Risskov?

Special Saloon 
13/09/13 

Christian Siepmann kan i weekenden vinde endnu et mesterskab med sin BMW M3 E92 GT2, når Sunoco SSC kører på Ring Djursland. Aarhusianeren blev nordisk mester for to uger siden, og kan i weekenden sikre det danske mesterskab i S-GT-klassen under Special Saloon Car.
 

- Det var en fantastisk oplevelse at blive nordisk mester, og det vil ikke betyde mindre for mig at vinde et dansk mesterskab, fortæller Christian Siepmann, som i sin fragtmandsblå BMW råder over mere end 500 hestekræfter og et stærkt team af mekanikere.

- Jeg har nogle enormt dygtige konkurrenter herhjemme på de danske racerbaner, så jeg tager intet for givet. Pointmæssigt ligger vi rigtigt godt med, men i motorsport er intet afgjort før det ternede flag, så vi giver den 100% gas i weekenden.


Christian Siepmann kan vinde endnu et mesterskab i weekenden
(Foto: Gripping Media)

Christian Siepmann og CS Racing er også stærke kandidater til det samlede mesterskab i Sunoco SSC-klassen, men det er ikke noget, Christian vil tale om endnu:

- Der er en tredjedel af sæsonen tilbage, så meget kan endnu ske. Det er to weekender, hvor alt kan ske, så vi fokuserer fuldt ud på weekendens udfordringer. Jeg glæder mig til et gensyn med Ring Djursland som er en krævende og sjov bane, og Special Saloon Car-klassen er som altid fyldt med hurtige biler og kørere, så jeg er sikker på at der også bliver noget at se på for publikum.

Race Media har efter Grand Prix Danmark lavet en flot video med CS Racing som hovedrolleindehaver. Den kan ses her - husk at aktivere HD-ikonet og skrue godt op for lyden!


VIDEO: CS Racing ved Grand Prix Danmark

CS Racing
Gripping Media

Læs mere om:
  • Christian Siepmann
  • Ring Djursland
  • 13/09/15 - Ring Djursland - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her