Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Mikkel C. Johansen i hård kamp ved GP DK i Auto-G DTC

DTC 
07/09/13 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipEfter en drømmedebut i Auto-G Danish Thundersport Championship ved juniløbet på Jyllandsringen, hvor konstellationen FP Racing og Mikkel C. Johasen i deres første DTC-afdeling nogensinde høstede en fjerde- og en andenplads, endte Mikkel C. Johansen på to mere beskedne placeringer ved Grand Prix Danmark.
 

I det 17 biles store felt formåede Mikkel C. Johansen at kvalificerer sin Camaro V8 til en startplads som nummer seks, og i løb et lå et topresultat og lurede helt frem til sidste omgang, hvor Mikkel C. Johansen fra en position som nummer otte satte et angreb ind på Team Polar Seafood-køreren Jesper Sørensen. På grund af manglende radiokontakt viste racerkøreren fra FP Racing ikke, at han var indehaver af den vigtige ottendeplads der, når startrækkefølgen til løb to vendes på hovedet, giver adgang til pole position.


(Foto: www.mcjohansen.com)

”På sidste omgang sætter jeg et angreb ind på en forankørende konkurrent, som desværre vælger at forsvare sin placering, ved at smække døren i – men for sent, så vi kolliderer 400 meter før målstregen, og tager begge en dyrebar snurretur. I stedet for at starte nummer 1 og 2, er vi henvist til sekundære placeringer,” fortæller Mikkel C. Johansen i en pressemeddelelse.

”Efter heatet bliver jeg pålagt skylden for uheldet, og får tildelt en tidsstraf, som henviser mig til en placering som nummer 14, hvilket desuden har den konsekvens, at heat to skal startes fra denne position. Nogen gange må man bare erkende, at tingene ikke altid går ens vej. Jeg føler, vi er lige gode om uheldet, og det er brandærgerligt at misse en oplagt mulighed for at starte løb to i pole position,” uddyber Mikkel.

I løb to træder Mikkel C. Johansen speederen helt ud i motorrummet og kører sig otte placeringer frem og slutter på en sjetteplads.

”Jeg er godt nok glad for, at jeg har min erfaring om hårdt og tæt race med mig fra Legend Car Cup, hvor jeg i 2011 deltog og blev dansk mester”, siger Mikkel grinende, ”for der er faktisk ikke den store forskel i kørestilen og kampiveren der, og så i Auto-G DTC, hvor vi til GP Danmark virkelig fik vist, hvor intensiv og fed en racerserie Danish Thundersport Championship er,” slutter Mikkel C. Johansen.

Mikkel C. Johansen har kun deltaget i to ud af de indtil nu fire kørte løbsafdelinger, men har 42 point og indtager plads nummer 10 i den samlede stilling.

Mikkel C. Johansen
www.mcjohansen.com


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 25/08/13 - Jyllandsringen - DTC
  •