Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Sommerferien blev for lang

Special Saloon 
02/08/13 

- så Christian Siepmann kører med i Dutch Supercar Challenge i weekenden.
Den hurtige BMW bliver sluppet fri på Assen-banen ved Groningen i Holland.
CS Racing-teamet har med den fragtmandsblå BMW M3 GT2 indtaget førstepladsen i Sunoco SSC-mesterskabets S-GT-klasse, men efter løbet på Rudskogen i Norge har den aarhusianske racerkører fået blod på tanden:
 

- Jeg blev tændt på de store racerbaner efter turen til Norge. De hurtige sving og langsiderne, hvor sådan en BMW kan få lov at komme rigtigt op i fart, det er altså rigtigt sjovt, fortæller Christian Siepmann, som får nok at se til i weekenden. På deltagerlisten er der tilmeldt biler fra så eksotiske mærker som McLaren, Ferrari og Corvette.

- Der er nogle ret hurtige biler og kørere med, så det bliver nok ikke til en generel sejr dernede - men jeg er sikker på at det bliver en spændende oplevelse med godt racerløb, og det er det vigtigste.

Beslutningen om at deltage i det hollandske løb blev truffet så sent som søndag eftermiddag, så der har været travlt med at klargøre bilen til løbet.


Christian Siepmann skal prøve kræfter med stærke konkurrenter i Holland
(Foto: Gripping Media)

- I Dutch Supercar Challenge skal der køres på andre dæk end vi bruger til de danske løb, så alle de fælge som var gjort klar til Grand Prix Danmark er blevet monteret med andre dæk igen. Det gav lidt sved på panden, men nu er vi klar til at tage afsted!

Løbsarrangørerne på Assen forventer omkring 30.000 tilskuere til weekendens løb, hvor også den tidligere F1-kører, David Coulthard, kommer forbi og giver opvisning med en Red Bull Racing Formel 1-bil.


Der forventes omkring 30.000 tilskuere ved weekendens løb på Assen-banen
(Foto: Gripping Media)

Skulle man have lyst til at køre en tur til Holland og se på racerløb kan gratis billetter downloades fra hjemmesiden www.gammaracingday.nl.

CS Racing - www.cs-racing.dk

CS Racing
Gripping Media