Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Ærgerligt resultat af flot præstation

DTC 
18/06/13 

DTC - Danish Thundersport Championship - Video fra Dennis Linds kamera
Dennis Lind fra Roskilde leverede ved weekendens tredje afdeling af Auto-G DTC mesterskabet en fantastisk præstation, da han efter sejr i første løb, kørte sin Camaro fra ottende startposition til førstepladsen i andet løb.
 

Video fra Dennis Linds onboard kamera er nu lagt op på YouTube og her kan man se, hvordan Dennis på den regnvåde bane kører sig fra otter til toer på første omgang og ikke mindst hans overhaling af John Nielsen på ydersiden i opløbssvinget varmer i ethvert racerhjerte.

Da Dennis tre omgange før mål havde indhentet Casper Elgaard var det tydeligt, at Elgaard kæmpede med vejgreb. Som det kan ses ca. 13 min. 20 sekunder inde i videoen, så bremser Elgaard to gange i sving et, hvilket giver en let berøring mellem de to biler. En berøring dommerne takserer hårdt og straffer med en stop-go, hvilket koster Dennis Lind og Team DMD sejren og giver Dennis en fjerdeplads. Unægtelig et ærgerligt resultat fra en super præstation.


http://www.youtube.com/watch?v=0r-LBIUFCSw

Team DMD
Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Jyllandsringen
  • 16/06/13 - Jyllandsringen - DTC
  •