| Team Fjelsted led deres første nederlag i Dansk Metal Speedway League, da de
i sidste uge tabte til Slangerup Speedway Klub. Det nederlag vil topholdet vaske
af sig, når de på onsdag tager i mod Grindsted Speedway Klub.
Men missionen er langt fra blevet nemmere, efter at holdets A-kører Hans
Andersen er blevet skadet i et løb i Polen.
”På nuværende tidspunkt har jeg kun fire kørere til på onsdag på grund af skaden
til Hans Andersen. Det føles som om, at jeg har ringet til hele verden for at finde
en afløser,” siger Morten Svendsen, holdleder i Fjelsted.
Holdlederen har endnu ikke haft heldet med sig, og derfor fortsætter han på
højtryk med at finde en afløser.
”Så det er svært at sige, om vi kan vinde matchen for forudsætningerne er
svære,” siger han.
Han understreger dog, at de selvfølgelig vil gøre alt for at sikre sig sejren.
Hård opgave
Til trods for nederlaget til Slangerup i sidste uge ligger Fjelsted fortsat på 1.
pladsen i Dansk Metal Speedway League med 13 point for seks matcher. Esbjerg
ånder dem dog i nakken med 11 point for fem matcher.
Hos modstander-holdet Grindsted frister man en tilværelse som nummer syv
med to point for tre matcher. Men trods den store forskel i tabellen forventer
Fjelsted ikke en let opgave mod Grindsted. Tværtimod, fortæller Morten
Svendsen.
”Jeg mindes ikke at have set Grindsted stille stærkere hold, end det de stiller på
onsdag. Så det bliver ikke nemmere,” siger Fjelsted-holdlederen.
Stjernesskud klar
Grindsted har som vanligt deres holdkaptajn Michael Jepsen Jensen med. Det
unge stjerneskud modtog for nylig et wildcard til Grand Prix'et i Parken og i weekenden kvalificerede han sig desuden til semfinalen i Grand
Prix-kvalifikationen.
I samme løb var Fjelsted Hans Andersen også med – han
kvalificerede sig også. Det samme gjorde Peter Kildemand, der dog deltog i en
anden kvartfinale.
Sted: Fjelsted Speedway Center, Ridderstien 31, 5463 Harndrup
Tid: 18.30
Holdopstillinger
 |
| Team Fjelsted |
|
Grindsted Speedway Klub |
|
 |
| Peter Kildemand |
B |
Michael Jepsen Jensen |
A |
| Magnus Zetterström |
B |
Linus Sundström |
B |
| Nikolaj Busk Jakobsen |
C |
Johannes Kikkenborg |
C |
 |
| Jakob Bukhave |
D |
Tommy Pedersen |
D |
 |
Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League:
 |
| Dato |
Tid |
Hjemmebane |
Udebane |
 |
| 24/06/13 |
18.30 |
Munkebo |
Grindsted |
| 26/06/13 |
18.30 |
Esbjerg |
Fjelsted |
| 26/06/13 |
18.30 |
Grindsted |
Outrup |
 |
| 26/06/13 |
19.00 |
Slangerup |
Munkebo |
| 03/07/13 |
18.30 |
Holsted |
Slangerup |
| 03/07/13 |
18.30 |
Munkebo |
Esbjerg |
 |
|