Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Outrup jagter årets første sejr mod Grindsted

Speedway 
14/06/13 

Outrup har en række ny ansigter på holdet, når de møder Grindsted. Klubben vil have point, og Grindsted er klar over, at Outrup vil komme med alt, hvad de har.
 

Tingene har ikke flasket sig for Outrup Speedway Club i Dansk Metal Speedway League. Efter seks matcher er klubben fortsat ude point på kontoen, og det efterlader klubben sidst i tabellen.

Men det skal der laves om på, og første forsøg på at komme på tavlen bliver på mandag, hvor Grindsted Speedway Klub gæster Outrup.

”Det er en vigtig match for os. Vi skal til at komme i gang, for vi har ikke fået noget ud af sæsonen endnu, og det er for ringe,” siger Outrups holdleder, Steven Andersen, og tilføjer:

”Der er ikke flere undskyldninger.”

Satser på bredden
Til opgøret har han fortaget en del ændringer på holdet. Kenneth Bjerre er ikke med, mens Krzysztof Jablonski og Oliver Berntzon er folk i startopstillingen.

”Vi satser mere på bredden den her gang. Og så skal vi skal prøve Oliver Berntzon af. Han har været utrolig godt kørende på det seneste,” siger Steven Andersen.

Forventer svær opgave
Men selvom Outrup endnu har deres første point til gode, forventer modstanderholdet Grindsted ikke en let match af den grund.

Tværtimod vil det formentlig blive et tændt Outrup-hold, der møder dem, mener Johnny Hvidtfeldt, holdleder i Grindsted.

”Det bliver absolut ikke let. De vil komme med bål og brand, for de skal ud og se, om de kan nå lidt i år. Lige pt. tror jeg, at det er sværere at møde dem end i starten af sæsonen,” siger Grindsted-holdlederen, der dog også understreger, at de tager til Outrup for én ting:

”Vi skal bare op og slå dem. Det skal ikke være os, de får deres første sejr mod,” siger han.

Sted: Outrup Speedway Club, Hennevej 35, 6855 Outrup
Tid: 18.30

Holdopstillinger

Outrup Speedway Club Grindsted Speedway Klub
Krystian Pieszczek B Michael Jepsen Jensen A
Krzysztof Jablonski B Rafal Trojanowski B
Lasse Bjerre B
Claes Nedermark C Johannes Kikkenborg C
Oliver Berntzon C Tommy Pedersen D

Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League:

Dato Tid Hjemmebane Udebane
19/06/13 18.30 Holsted Esbjerg
19/06/13 18.30 Fjelsted Grindsted
24/06/13 18.30 Munkebo Grindsted
26/06/13 18.30 Esbjerg Fjelsted
26/06/13 18.30 Grindsted Outrup
26/06/13 19.00 Slangerup Munkebo