Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Munkebo ændrer på bunden mod Holsted

Speedway 
11/06/13 

Munkebo forsøger at forstærke bunden ved at køre med tre Bkørere og to C-kørere mod Holsted. En sejr er vigtig, lyder det fra klubben. Hos Holsted er man forsat uden Nicki Pedersen.
 

I et forsøg på at gøre bunden på holdet stærkere har Munkebo Speedway Club ændret på en række pladser til opgøret mod Holsted Speedway Klub i Dansk Metal Speedway League.

Munkebo stiller således med tre B-kørere og to C-kørere. Det betyder, at der er blevet plads til Henning Bager og australske Cameron Heeps.

”Vi har snakket om bunden tidligere, og nu har vi gjort noget ved den. Det er ikke fordi, at vi har sat Ander Thomsen og Nicki Barrett af, men de sidder over indtil de har fundet formen igen,” siger Karsten Jørgensen, holdleder i Munkebo.

Vigtigt med sejr

Munkebo ligger på en sjetteplads med 2 point for fem kørte matcher. Klubbens modstander på onsdag, Holsted, ligger på fjerdepladsen med 6 point for ligeledes fem matcher.

Derfor er det ifølge Karsten Jørgensen vigtigt, at Munkebo får point i opgøret mod Holsted.

”Det er super vigtigt, at vi vinder. Vi har haft mange matcher, hvor det har været lige ved og næsten,” siger han.

Han mener ikke, at det er urealistisk at tro på en sejr over Holsted.

”Holsted er ikke usårlige. Det kan lade sig gøre at slå dem, det kan vi se fra andre hold. Vi glæder os til at tage imod dem og give dem noget modstand. Og vi er jo på hjemmebane,” siger Karsten Jørgensen.

Fortsat uden Nicki Pedersen

Hos Holsted må de fortsat køre uden superstjernen Nicki Pedersen. Tidligere har Rudi Steen Hansen udtalt, at han først forventer Grand Prix-køreren tilbage til Holsteds hjemmematch mod Esbjerg den 19. juni.

Derfor har Holsted heller ikke lagt sig fast på holdopstillingen til mødet mod Munkebo endnu.

Holdopstillinger

Munkebo Speedway Club Holsted Speedway Klub
Kenni Arendt Larsen B
Kevin Wölbert B Patrick Hougaard B
Morten Risager B Nicolai Klindt B
Henning Bager C Rasmus Jensen C
Cameron Heeps C Simon Nielsen D

Sted: Munkebo Speedway Center, Garbækstoften 20, 5330 Munkebo
Tid: 18.30

Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League:

Dato Tid Hjemmebane Udebane
17/06/13 kl. 18.30 Outrup Grindsted
19/06/13 kl. 18.30 Holsted Esbjerg
19/06/13 kl. 18.30 Fjelsted Grindsted
24/06/13 kl. 18.30 Munkebo Grindsted
26/06/13 kl. 18.30 Esbjerg Fjelsted
26/06/13 kl. 18.30 Grindsted Outrup