Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Bellevue Raceclub fortsatte kampen om DTC mesterskabet

DTC 
26/05/13 

DTC - Danish Thundersport Championship- ved Classic Race Aarhus i pinseweekenden
Scenen var i den grad set, vejret spillede maks, og i tusindevis af gæster havde fundet vejen til Strandvejen i Aarhus. Eneste forskel til Monaco, var vel lystyachts'ne varme mere af typen lystjoller her.
 

Banen var en dramatisk oplevelse for de fleste kørere, ihvertfald dem som ikke havde stiftet bekendtskab med den tidligere. Forskellen er, at man her straffes maksimalt for en hver fejl, og det er isen i maven i forhold til at køre tæt på muren og bremse sidst der afgør slaget. Jeg havde en smule erfaring fra CPHGP i 2012, som forløb mindre heldigt, med en kollision med Magnussen junior. Men det var glemt nu og skulle det sige bang igen, skulle det dælme ikke være fordi det gik for langsomt.


Bellevue Raceclub fortsatte kampen om DTC mesterskabet ved Aarhus Classic Race i weekenden.

Tidtagningen forløb rimelig. Ambitionen var en 5-6 plads, men en 8. startplacering var hvad den kunne strækkes til.

1. Heat lørdag
Rullestarten forløber perfekt, og jeg får mig presset ind foran Poulsen og Nicki Petersen og ligger 5'er. Men som det skete på Padborg 2 uger tidligere, blæser de til omstart igen. 2. gang ryger jeg ned som 8, efter hård kamp med Nicki Petersen, hvor der skubbes lidt. Ved udgangen til langsiden kulminerer kampen desværre i en kollision, forårsaget af mig selv. I kampens hede får jeg ikke bremset hårdt nok og banker op i Nicki, som spinder rundt og rammer ind i muren. Ikke mit stjerne moment.

Men nu ligger jeg om ikke andet 7. Den ombyttes dog til en diskvalifikation, da jeg ikke ser det ellers rimelige Strafbaneskilt med mit nummer på. Faktisk 2 x strafbane. Øv øv. Men Publikum fik aktion for alle pengene og klippet på youtube er allerede set over 1000 gange. Jeg har sagt undskyld for aktionen og lovet ham Nicki livslangt Currywurst frikort og en stilling som Wurstmeister hvis F1 drømmen ikke holder hele vejen :-)

2. Heat: Søndag
Starten går og Camaro #24 er afsted som 8. igen, med Kristian Poulsen lige i nakken, og han vil fremad. Hans erfaring fra WTCC er tydelig, han er over alt i spejlene og stresser alt hvad han har lært med små skub ned af langsiden…det virker, og jeg lader ham glide forbi i forventning om at han nu vil stresse Nicki Pedersen som ligger foran mig.

Som forventet, Poulsen stress-timen har sin effekt og får Nicki til at bremse for sent på næste omgang, og jeg ryger med Poulsen forbi. Herfra følger en intens kamp med Nicki lige i hælene. På sidste omgang sænker jeg farten lidt og ansporer Nicki til angreb for enden af langsiden, mens jeg holder mig helt inde ved betonen. Han satser alt og bremser. For sent og dermed sig selv af sig af. Så var den ged barberet. Fed kamp og en helt igennem fantastisk weekend omend resultaterne gerne skulle optimeres.

Til gengæld kørte Wurstwunder-Bussen med Vollgas ind på en førsteplads i pølseproduktion. Med solen i nakken konsumerede vores WW fans ikke mindre en 1500 stk 180g 30cm lange Currywurst og skyllede dem ned med ca. 1000 liter øl. Thyrring siger jo hans bil kører på penge. Min Camaro kører nu bedre på Currywurst og Flensburger Pilsner.


Kom og mød Bellevue Raceclub til en weekend på Jyllandsringen hvor mottoet Pokal eller hospital ifølge teamchef OJ.

Den 16 juni gælder det Juniløbet på Jyllandsringen og der skal der gives alt for en top placering. Pokal eller hospital som teamchefen OJ siger. Vi håber der kommer rigtig mange gæster, og vores trailer med plads til 400 gæster er gejlet op til DTC V8 party for vores sponsor og VIP gæster. Raceclub VIP Billetter med, fantribune og med fri affodring af Wurstwunders Wurstbus, Germaner Bier, Wunder-Babes & V8 Polga er lagt op www.raceclub.dk og vi glæder os til at levere et brag af en DTC weekend til alle DTC fans.

Glæd venner og forretningspartnere med en weekend den slår det meste. Motorsportens læsere er velkomne og vi har lavet en special pris på kun kr. 499 inkl. moms med alt inklusive. Skynd dig da der er tale om et begrænset antal VIP billetter.

Indtast "motorsporten" i rabatkode feltet.
Køb din billet her:
https://raceclub.safeticket.dk/events/5989-Raceclub_DTC_VIP_Gaest_/ticket

Team Raceclub.dk
beats the hell out of dreaming

Kim Rødkjær


Læs mere om:
  • Kim Rødkjær
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/05/13 - Mindeparken (Gadeløb) - DTC
  • 16/06/13 - Jyllandsringen - DTC
  •