Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Nymark Racing fik point og pokaler i Århus

Legends Cup 
22/05/13 

Legends Car CupInden weekenden ved Classic Race Aarhus havde Frederik Nymark en plan om at slutte i top tre i alle løb og samle så mange point som muligt, det gik dog kun delvist efter planen.
 

Nymark Racing stillede til gadeløbet i Århus med to biler. Den ene bil var teamets faste kører, Frederik Nymark, mens den anden bil var lejet ud til den tidligere Legend Cup mester Mads Caprani.

Efter kvalifikationen stod det klart at Mads Caprani ikke helt havde glemt hvordan man kører sådan en legend bil, han havde hurtigste tid med Frederik Nymark lige efter som nummer fire.


I tidtagningen kæmpede både Mads og Frederik om en god tid.
(Foto: Motorsporten.dk)

Som altid vender man hele feltet til første løb, hvilket betød at begge kørere skulle kæmpe sig op gennem feltet på den smalle bybane. Mads fandt et par huller og kom hurtigt gennem trafikken, mens Frede var en smule mere forsigtig. De havde begge rigtig god fart i bilerne og det var derfor lidt ærgerligt at der blev indsat safety car på banen mod slutningen af første løb. Det betød at ingen af de to kørere kunne kæmpe sig længere frem og sluttede som nummer tre og nummer otte.


Der blev kørt tæt på den smalle bane.
(Foto: Motorsporten.dk)

I andet heat skulle begge biler starte fremme i feltet og meget hurtigt viste unge Frederik at han nu også havde fundet sig tilrette på bybanen i de smukke omgivelser. Ret hurtigt lå Frederik helt fremme som nummer et og den placering holdt han til mål og fik derved sin første sejr i år. Mads Caprani tog en flot tredje plads til teamet.


Det var i smukke omgivelser der blev kørt race i Århus
(Foto: Motorsporten.dk)

Frederik var glad for sin første sejr i år og var glad for at vise sin nye sponsor ’Biibo.dk’ at han ikke skulle ud og finde den bedste pris på et serviceeftersyn eller en reparation af sin bil. Som den nye sponsor ellers tilbyder via deres hjemmeside.

”Det er en sjov bane” sagde den unge Nymark efter andet løb og forsatte ”Det er sjovt med nogle forandringer og en ny bane, nu jeg har lært den at kende”.


Frederik er klar til tredje løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter en længere forsinkelse kunne bilerne trille ud til dagens tredje og sidste løb. Kort efter starten kunne man hurtig se at begge chauffører i teamet havde lært banen at kende og efter de cirka 15 minutter et løb tager, kunne unge Frederik Nymark tage sin anden sejr i weekenden og i denne sæson. Teamets anden bil med 2010 mesteren Mads Caprani sluttede på en flot 4. plads.


På vej mod sin anden sejr i år.
(Foto: Motorsporten.dk)

Weekenden på bybanen i Århus gav Frederik nogle gode point til den samlede stilling i mesterskabet. Mads Caprani fik også kørt godt med point ind, men da han ikke deltager i sommerløbet på Jyllandsringen den 15. og 16. juni betyder det at en anden har mulighed at sidde bag rattet i teamets anden bil som lejes ud til sommerløbet.

Nymark Racing vil gerne takke sponsorer, venner og gæster for nogle dejlige dage ved Classic Race Aarhus og håber at se lige så mange glade mennesker til sommerløbet.

Nymark Racing

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Mads Caprani
  • Nymark Racing
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/05/13 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Cup - DM
  •