Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Siepmann godt på vej mod toppen

Special Saloon 
22/04/13 

Christian Siepmann blandede sig i toppen af det generelle mesterskab, da Sunoco Special Saloon Car-klassen kørte Åbningsløbet på Ring Djursland i weekenden.
 

Den flotte, fragtmandsblå BMW M3 E92 har i vinteren løb fået en kraftigere motor monteret, og det viste sig på det kupérede baneterræn, at den hollandske motortuner i samarbejde med Chief Engineer Peter Rasmussen har gjort et godt stykke arbejde.


Christian Siepmann har fuld fart på i sin BMW M3 E92
(Foto: Gripping Media)

- Selvom motoren næsten lige er blevet sat i bilen, og vi ikke har haft de store muligheder for at køre en shake down-test, har den virket lige fra starten, fortæller Christian Siepmann, der havde besøg af motortuneren på Ring Djursland. Her sørgede han for at motoren blev trimmet og finjusteret efter alle kunstens regler.

- Det er en sand fornøjelse at køre i bilen nu, og det føles som om motorens kræfter stemmer overens med resten af bilens køreegenskaber. I andet heat kørte vi for første gang med Michelin-dæk på bilen, og de er enormt lette at køre med, samtidig med at mine omgangstider blev endnu bedre.


Den nye motor har givet pote
(Foto: Gripping Media)

I første og andet løb kunne Christian køre over målstregen på generelle andenpladser og som vinder i sin klasse. Det var først i tredje og sidste løb at århusianeren stødte på modstand:

- Det gik ellers forrygende - jeg lå og fulgte godt med Claus Christensen i hans Aquila uden egentlig at køre på grænsen. Pludselig røg et hjulleje i det ene forhjul, og så var der ikke mere at gøre, end at køre i pit.

- Selvfølgelig er det surt at udgå fra en topplacering med få omgange igen. Omvendt set, så er jeg glad for at det var et hjulleje og ikke en dyrere og mere avanceret del.


På Aquila-jagt
(Foto: Gripping Media)

Efter første løbsweekend fører Christian mesterskabet i sin klasse, dog kun med et enkelt point ned til alderspræsidenten, Jørgen Hansen. Inden næste løb bliver et optimeret udstødningssystem monteret på bilen, så den sidste effekt kan blive hevet ud af den i forvejen voldsomme V8-motor.

- Jeg glæder mig meget til at komme til næste løb. Både fordi motoren der vil yde sit ypperste, og også fordi det bliver på en for mig helt ny bane, nemlig Rudskogen i Norge. Banen er for nylig blevet moderniseret, og der er chance for virkelig at få fart i bilen.

I år bliver Sunoco Special Saloon Car vist på TV. Denne weekends løb bliver vist første gang på TV3 Sport 1 på torsdag d. 25. april kl. 18.00.

CS Racing

CS Racing
Gripping Media

Læs mere om:
  • Christian Siepmann
  • Ring Djursland
  • 21/04/13 - Ring Djursland - Special Saloon
  •