Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

3 – 2 – 1 – GO! Auto-G DTC er kun én måned væk!

DTC 
05/04/13 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDer venter publikum, og tv-seere et adrenalinfyldt motorløb, når sæsonen 2013 får grønt lys på Padborg Park første weekend i maj.
Danish Thundersport Championship, Dansk Motorsports nye kongeklasse, har kun sit første leveår under racerdækkene, men på rekordtid har de farverige racerbiler betaget tusindvis af racerentusiaster.
 

Udgangspunktet i Auto-G DTC er en rørrammekonstruktion beklædt med silhuetten af en amerikansk muskelbil. Lav, bred og rå. Og for at gøre det hele endnu mere spektakulært, er det i 2013 muligt at vælge mellem tre glasfiberkarrosserier i form af enten den velkendte Chevrolet Camaro, eller de to nye, henholdsvis Dodge Challenger og Ford Mustang. Tilsæt en driftsikker LS3-motor fra Corvette med 450 hk, en simpel fire-trins manuel gearkasse og vi har en cocktail, der matcher de bedste danske – og internationale racerkørere. Duellerne er hårrejesende tætte og hver omgang en adrenalinpumpende oplevelse. Og det er netop målet med Auto-G DTC; at skabe en racerklasse, der leverer seværdigt motorløb, i seværdige racerbiler, med seværdige racerkørere bag rattet.


Sidste års mester Jan Magnussen i front af feltet

Fra start til slut skal publikum, sponsorer og samarbejdspartnere være underholdt, hvorfor afviklingskonceptet i en DTC-løbsweekend er ændret. Foruden Danish Thundersport Championship vil de to faste supportklasser, Legend Cup og Special Saloon Car, sammen med DM i Drifting, blive det gennemgående underholdningselement krydret med blandt andet action-spækket Rallycross, og naturligvis det traditionsrige gridshow.


Super John Nielsen i #61

Og konkurrencen bliver hårdere end nogensinde. For i fem af de planlagte DTC-afdelinger i 2013, vil Danish Thundersport Championship få selskab af den norske pendant-serie; NTCC, og der vil blive afviklet efter et fælles reglement. Derfor skal Auto-G DTC i 2013 også på besøg på Rudskogen i Norge, som af både kørere og fans, anses for at være en af nordens flotteste racerbaner med sit kuperede baneforløb, og én af nordens længste langsider.

Tællende til mesterskabet er i alt syv løbsweekender, der foruden ovennævnte omfatter besøg ved Classic Race Aarhus, Padborg Park i Sønderjylland og naturligvis FDM Jyllandsringen tæt ved Silkeborg.

Gentlemen. It is time to start your engines!

Auto-G DTC afvikles efter følgende løbskalender:

    4.-5. maj – Padborg Park
    17.-19. maj – Classic Race Aarhus
    15.-16. juni – FDM Jyllandsringen
    24.-25. august – FDM Jyllandsringen
    7.-8. september – Padborg Park
    14.-15. september – Rudskogen, Norge
    28-29. september – FDM Jyllandsringen