| Den 6. februar går det løs i Cirkusbygningen, her uddeles priser i ti kategorier og festen bliver styret af værterne Lisbeth Østergaard og Jimmy Bøjgaard.
Jeg er utrolig glad for at være blandt de nominerede til denne pris. Det er et dejligt skulderklap at få inden starten på næste sæson. Skiftet fra Gokart til bil har været lidt af en udfordring, men med de rette mennesker omkring en, var det muligt at opnå top resultatet.
 (Foto: VW Motorsport)
Dansk Automobil Sports Union skriver:
Trods sin unge alder er det andet år i træk at Kasper H. Jensen er nomineret til en pris ved Dansk Motorsport Award. Sidste år var det i kategorien for bedste karting- kører, og i 2012 indstilles den 21- årige jyde som kandidat til prisen som Årets Talent.
 (Foto: KasperHJensen.com)
Anledningen er hans fantastiske debut i international bil- sport, hvor han sikrede sig titlen som Juniormester i VW Scirocco R-cup, der udskrives af VW. I den knivskarpe konkurrence lykkedes det ham endvidere at slutte på en samlet tredjeplads i general-klassementet med adskillige podiepladser. En debut i verdensklasse, der lover godt for fremtiden.
På nedenstående link kan du, ved at stemme på Kasper, hjælpe ham et skridt nærmere titlen som Årets talent: http://www.sporten.dk/motorsport/dansk-motorsport-award-2013-stem-her
Nu ser vi bare frem til den nye sæson, her vil Kasper deltage i Scirocco R-Cup. Målsætningen er klar og den er at vinde Cuppen….
Kasper H. Jensen
www.Kasperhjensen.com
|